Olivia Rodrigo leverede et større brag, end de fleste rockbands kan prale af
’Vampire’ er ikke Olivia Rodrigos bedste sang, men det er på mange måder den, der bedst indkapsler hende som artist.
Torsdag aften i Royal Arena faldt hittet som det kun tredje nummer i sætlisten, og helt som i studieversionen kulminerede det, der startede som en skrøbelig klaverballade, i et skummende, svovlende rockbrag.
Det føltes som et mission statement for den 21-årige superstjernes første koncert på dansk grund. Der skulle være store, hjerteknuste følelser, men der skulle sandelig også være rock.
Til lyden af den forfriskende flabede ’Bad Idea, Right?’ kom hun hoppende ind på scenen, og især i det snakkesyngende pre-chorus udstrålede hun en ukuelig riot grrrl-energi, der ville gøre ligeledes danmarksaktuelle Kathleen Hanna fra Bikini Kill pavestolt.
Endnu vildere gik det for sig på den teenageængstelige ’Ballad of a Homeschooled Girl’, hvis Pixies-guitarer fik lov at hyle endnu højere i en live-kontekst, mens Rodrigo drejede rundt om sig selv og kommanderede, at samtlige 16.000 mennesker i den udsolgte sal skulle synge, danse og skrige.
Det gjorde de i forvejen. Ikke mindst under ’Drivers License’ og ’Traitor’, hvor aftenens hovedperson næsten blev overdøvet. Under sidstnævnte kunne jeg knap nok høre hverken hendes vokal eller de klædelige marchtrommer, den akustiske ballade var blevet udstyret med.
Selv de nye bonusnumre fra deluxe-udgaven af sidste års fremragende albumtoer ’Guts’ blev der skrålet med på, om end fædrene i salen nok blev en anelse mundlamme, da deres døtres forbillede indledte ‘Obsessed’ med at rulle rundt på scenen, mens hun stødte hofterne i vejret og nærmest snavede kameraet, der transmitterede koncerten op på storskærmen.
Eller da hun under den efterfølgende ’All-American Bitch’ lavede om i teksten, så omkvædet nu lød »perfect all-American tits«, som det i sin tid var planen, før Rodrigo fik kolde fødder.
Selvfølgelig fandt hun også plads til de rørstrømske breakup-skæringer, vi kender for, og to af disse – ’Logical’ og hendes egen favorit, ’Enough for You’ – blev leveret, mens hun svævede over fansene på en gigantisk halvmåne.
Jeg fik nærmest second-hand-højdeskræk af hendes stunt, men selv virkede Rodrigo ganske upåvirket. Hun brugte anledningen til at vinke til alle afkroge af arenaen og havde endda overskud nok til at ønske en af de fremmødte tillykke med fødselsdagen.
Når kameraet en gang imellem fangede en af disse fans, der var heldige nok til at blive adresseret af teenageikonet, trillede tårerne ned af kinderne på dem. Det var rørende billeder.
Balladerne fungerede efter hensigten, og især ‘The Grudge’ gik rent ind med sine gåsehudsfremkaldende korarrangementer. Ligeledes vellykket var ‘Happier’, hvor hun og guitaristen fra det udelukkende kvindelige og non-binære band i bedste lejrsbålsstil sad i skrædderstilling på scenekanten.
Men i sidste ende var det de smadderrockede øjeblikke, der stod tilbage som aftenens helt store højdepunkter.
Dels fordi hendes til tider lige lovligt ustadige vokal led mindre under disse arrangementer, dels fordi hun selv virkede mere tilpas, når hun trampede rundt i sine Dr. Martens-støvler, mens hun fremførte nogle af de mest guitartunge sange, der har nærmet sig hitlisterne i årevis.
»Jeg vil have jer til at tænke på nogen eller noget, der virkelig pisser jer af, og bare skrige«, befalede hun, og det gjorde vi så. Akkurat som hun selv så ud til at gøre det under ekstranumrene ‘Good 4 You’ og ‘Get Him Back!’, der lukkede koncerten med et større brag, end de fleste rockbands kan prale af.
Genren er efter sigende for længst død og begravet, men det er der åbenbart ikke nogen, der har fortalt Olivia Rodrigo.
Kort sagt:
Olivia Rodrigo lukkede sin første koncert på dansk grund med et større brag, end de fleste rockbands kan prale af, men hun fandt også plads til sine hjerteknuste ballader, der stedvist efterlod Royal Arena i tårer.