Spot Festival: Der er noget stort i vente for Østen
Der er noget stort i vente for Østen. Og for alle os andre. Det stod klart ved midnatstid fredag på Spot Festival, hvor han præsenterede sangene fra sit debutalbum, der lander senere i år. Sange som allerede ved første møde stod så stærkt, at man tog dem med sig hjem gennem natten.
Hans glasklare talent stak første gang sit ansigt frem tidligere i år på debutsinglen, ’Regn’, og missede med øjnene efter mange måneder i studiemørket. Det er et uundgåeligt hit, der starter som intim, fingerspillende længsel, indtil en løftestang af et kor hæver sangen højt op under en gråtung himmel og gør den til en fælles oplevelse.
’Regn’ fik også straks det andægtigt lyttende publikum i Musikhusets vidunderlige Lille Sal op af de 300 sæder, som der havde været stor rift om. Mange måtte gå forgæves.
Østen kom med alt, hvad han har. Akkumulerede følelser, skelsættende oplevelser fra et helt, ungt liv. Tekster, hvori man godt kan sidde i morgensolen og græde uden grund. Der var både en sang til en døende mor og en far, der har svigtet. Leveret med intens oprigtighed, for Østen var ikke kommet for at fjolle rundt.
Man kunne høre, at han kan skrive en helt ren popsang som de bedste. Nogle gange endda leveret med en August Høyen’sk blidhed og kantslag på lilletrommen, som på ’Se mig før jeg glemmer hvem jeg er’.
Hver sang rummede sine egne distinkte musikalske ideer. Det var lækkert legesygt, når Østen i nogle sange lod sin stedvist lidt spage vokal indhylle i autotune og effekter i støjende, hvirvlende klimakser. Bare ét af tegnene på en kunstner, der drømmer om at samarbejde med Sivas og vandt et efterskolemesterskab i freestyle-rap. Andre steder stod hans stemme mere blodrigt frem, som i den patosfyldte balladeåbner ’Koldt vand’, der byggede langsomt op imod et kraftfuldt cello- og klavercrescendo.
Man fornemmede, at sangene var skabt i studiet, og det lille band bakkede fint op, men ikke alle overførsler til scenen fungerede lige godt. En seance med vocoder-effekt landede lidt gumpetungt, og nogle gange kom Østen lidt til at ligne en dreng til mundtlig eksamen, fanget i forlygterne med stive bevægelser. Ekstremt velforberedt, men også bare nervøs.
Men hey, hvem ville ikke være det? Han skal nok blive mere bekvem på scenen, og Østen sætter altså barren imponerende højt så tidligt i karrieren.
Nu vil vi bare gerne have det debutalbum, tak.
Kort sagt:
Østen satte barren højt, da han løftede sløret for sangene fra sit kommende debutalbum. Glasklare popsange, akkumulerede følelser, fra et helt, ungt liv og ambitiøse iscenesættelser. Når han bliver lidt mere bekvem på scenen, kan det ende i noget rigtigt stort.