Ella Augusta ‘Sytten’
17-årige Ella Augusta har lynhurtigt opnået status som en pålidelig hitmager takket være hendes intime, hverdagspoetiske soveværelsespop. Nu kulminerer det i en debut-ep – lige i tide til hendes optræden på Spot Festival i weekenden.
Lyt til ep’en HER.
Thea Dora ‘Enter’
Thea Doras særegne lyd klinger både af hyperpop og Y2K-revival a la PinkPantheress, men hun er helt sin egen på tværs af de blot tre singler, der nu får følgeskab af en fjerde på hendes debut-ep. Og minsandten om hun ikke også er at finde på weekendens Spot Festival.
Lyt til ep’en HER.
Merro8 ‘Ocho’
Få nye rappere har de seneste måneder skovlet streams til sig i samme grad som Merro8. Han har allerede fået co-sign af Gilli, og på debutalbummet gæstes han af både Jamaika og Ussel. Og du gættede det: Merro8 er også at finde på weekendens Spot Festival.
Læs vores anmeldelse af albummet HER.
Lyt til albummet HER.
Dua Lipa ‘Radical Optimism’
Pophoveder verden over fik vand i mundvigene, da det kom frem, at Dua Lipas næste album skulle produceres af Tame Impalas Kevin Parker. Nogle måneder senere mente mange, at albummet nærmest havde floppet på forhånd. Nu er det ude, og så må vi se, hvordan det klarer sig.
Lyt til albummet HER.
4Batz ‘U Made Me a St4r’
4Batz har vakt massiv opsigt for sin følsomme r’n’b og nærmest lige så meget for sit paradoksalt hårdføre rapper-look. Drake har allerede gæstet et af hans remixes, og nu er han klar med et mixtape, hvor alle hans selverklærede acts kan høres i sammenhæng.
Lyt til mixtapet HER.
Willow ‘Empathogen’
Willow Smiths nyeste album satser øjensynligt på indiepop med tydelige indflydelser fra vokaljazzen. Hun har ladt op til ‘Empathogen’ med singlerne ‘Symptom of Life’ og ‘Big Feelings’, og på albummet medvirker både Jon Batiste og St. Vincent som gæstekunstnere.
Lyt til albummet HER.
Hør også disse album, hvis du vil være helt opdateret:
The Lemon Twigs ‘A Dream Is All We Know’
Sia ‘Reasonable Woman’
Jessica Pratt ‘Here in the Pitch’
Charlotte Day Wilson ‘Cyan Blue’
Kamasi Washington ‘Fearless Movement’