Hans Philip havde aldrig været så nervøs – men det stoppede ikke Ukendt Kunstner på NorthSide
Jeg tror ikke, nogen koncert på årets NorthSide var nær så befolket, som Ukendt Kunstners afslutningskoncert lørdag aften var.
Nok havde festivalen præsenteret genforenede britpop-giganter og velvisiterede triphop-legender, men selvom festivalpladsen var blevet godt og grundigt mudret, tiltrak den gendannede udgave af 2010’ernes måske vigtigste danske hiphopgruppe alligevel et veritabelt menneskehav.
Uanset om det hed gamle kendinge som ‘Hun sagde’ eller nyere favoritter som ‘Dansktop’, var pladsen elektrisk, og der blev råbt og rappet med i vilden sky og danset så meget, at mudderet plaskede til alle sider.
Det var da også svært ikke svært at blive smittet af duoen, og særligt Hans Philip osede af energi.
Inden ‘Mand over bord’ fortalte han, at han faktisk aldrig har været så nervøs inden en koncert, og at det skyldtes deres ellers storroste show på NorthSide i 2016.
Derudover holdt han udtalelserne til det vage, men man kunne mærke på ham, at han stadig følte, han havde noget at leve op til. Publikums kærlighed var uhyre værdsat, men han tog den ikke for givet.
Særligt ‘Mand over bord’ ramte en nerve. Som versene skred frem, blev Hans Philips levering mere ængstelig, men aldrig mindre detaljerig. Da vi nåede linjerne »Om natten zapper jeg tv-kanaler / Og skifter farver som en kamæleon«, skreg han med en ildhu, der ville gøre de fleste screamo-vokalister misundelige.
Efter en så intens udladning – der endda fulgte i hælene på hårdtslående udgaver af ‘Lige nu’, ‘Dansktop’ og ‘Hun sagde’ – var det på sin plads med nogle mere afdæmpede toner, og her fik vi en mere diskret udgave af rapperen, der over Jens Ole McCoys kølige beat beviste, at det stilfærdigt tænksomme også kunne nå helt ud til de bagerste rækker.
Senere på sætlisten viste en blid ‘Stjernekigger’ (med et hav af telefonlygter, der matchede titlen) og en øm ‘Uden dig’ yderligere, hvor dygtig Hans Philip er til at vække store følelser, og de melankolske omkvæd i ‘Langt væk’ og ‘Overleve’ bød op til rar fællessang, der nærmest føltes som at blive krammet af alle i Eskelunden.
‘Langt væk’ fortjener også roser for nogle længere instrumentale passager, hvor McCoy fik lov til at flexe med beatmager-musklerne i forgrunden. Det tavse medlem havde hele koncerten serveret vellyd af en karat, hvor tonerne dunkede lige så meget i dansekroppen, som de gjorde i følelserne, men det var dejligt at få ham helt frem i fokus.
Tredjesidste sang, ‘Fucking nummer’, som Hans Philip denne aften udråbte til at være sin personlige yndlingssang i Ukendt Kunstner-kataloget, indkapslede alt det, der havde fået koncerten til at virke. Han skiftede problemfrit mellem hårdfør råberap og helt nedskaleret intimitet, og beatet satte ustandseligt gang i kroppene på pladsen.
Da ‘Neonlys’ noget tid derefter lukkede koncerten, var nervøsiteten fra tidligere øjensynligt væk. Det føltes blot som en sejrsrunde, mens en dansende Hans Philip var badet i, ja, neonlys fra skærmene. Og den sejrsrunde var noget så velfortjent.
Kort sagt:
Selvom Hans Philip sagde, at han aldrig havde været så nervøs, lukkede Ukendt Kunstner NorthSide med et brag af en hiphopkoncert, der problemfrit vekslede mellem det hårdført festlige og de helt intime stunder.