Der var ikke gået meget mere end fem minutter, før Emma Sehested Høeg havde brudt sine egne koncertregler.
Hendes optræden til Soundvenue LIVE i Brorsons Kirke, hvor hun skulle spille hele sit spritnye debutalbum live, var kun en sang eller to gammel, da hun fik en idé. Og selvom Emma Sehested Høeg, som hun senere fortalte, havde aftalt med sin pianist Viktor Dahl ikke at få alt for vilde spontane idéer alt for tidligt i koncerten, kunne hun ikke lade være med at følge sin indskydelse.
Høeg var nemlig – nærmest ved et uheld – kommet til at sætte hele kirken i gang med at knipse i takt, blot ved selv at knipse en enkelt gang eller to. Og når man har publikum i sin hule hånd på den måde, er det jo svært ikke udnytte situationen.
Så Emma Sehested Høeg brugte den knipsende kirke som sin egen legeplads, og holdt gryden i gang. Hun improviserede forskellige harmonier – og fik til sidst endda salen til at synge efter hendes kommando.
Det var et perfekt eksempel på, hvorfor multikunstneren er så dragende på en scene. Alt kan ske når som helst, føler man. Og selv, når noget går galt, eller ikke lykkes, er det som om det blot gør det hele endnu bedre, fordi man ved, Emma Sehested Høeg finder på en ny, spontan plan, der tager aftenen endnu et uforudset sted hen.
Spontaniteten var én af årsagerne til, at det blev en virkelig speciel aften i Brorsons Kirke for de heldige, der var kommet ind – køen havde snoet sig rundt om blokken i flere timer før dørene åbnede.
Sangene fra debutalbummet ’I Know All the Words but I Can’t Say Goodbye’ skiftede form i den intime kirke-setting. Emma Sehested Høeg forvandlede visse sange, som ’Wait While I’m Changing’, til mere skrøbelige og nøgne numre end studieversionen, mens andre blev serveret med mere glimt i øjet.
Kirken gjorde sit for at skabe atmosfæren: En discokulge dinglede overfor et oplyst middelalderkors som et perfekt billede på stemningen, der var en blanding af festlig fredag og højtidelig anledning.
Aftenens hovedperson var konstant i bevægelse. »Er der et sted i kirken, jeg ikke har været endnu«, spurgte Emma Sehested Høeg på et tidspunkt, og spejdede rundt som en jæger på marken.
Hun besøgte både kirkebalkonen og sad på skødet af en mandlig koncertgæst. Publikum sad hele vejen rundt om scenen i et 360-graders setup, og det var, som om det opildnede Høeg at være omringet på den måde.
Til sidst var der nærmest en slags kærlighedsekstase i kirken, da publikum nægtede at lade Emma Sehested Høeg slutte showet. Hun gav efter, og spillede det ene dansksprogede ekstranummer efter det andet. Vi fik både ’Månebørn’, ‘Øjeblik’ og ’Aldrig helt nok’.
Se billeder fra koncerten forneden.
