The Weeknd deler udgivelsesdato for sit sidste album

The Weeknd deler udgivelsesdato for sit sidste album
The Weeknd. (Foto: Brian Ziff/PR)

The Weeknd har længe teaset for sit kommende album ‘Hurry Up Tomorrow’, som angiveligt bliver hans sidste af slagsen under sit musik-alias.

Nu har han omsider delt en udgivelsesdato for albummet, der også fungerer som sidste kapitel i den såkaldte ‘Nightmare’-trilogi efter ‘After Hours’ i 2020, og ‘Dawn FM’ i 2022.

‘Hurry Up Tomorrow’ lander således 24. januar 2025, skriver NME.

Hidtil har vi fået tre forsmage i form af singlerne ‘Dancing in the Flames’, Playboi Carti-gæstede ‘Timeless‘ og ‘São Paolo’ med Anitta.

I forbindelse med det nye album har The Weeknd også en hel spillefilm med samme titel på vej. I den psykologiske thriller, der instrueres af Trey Edward Schults (‘Waves’), indtager popstjernen hovedrollen over for Barry Keoghan og Jenna Ortega.

Om filmens premieredato flugter med albumudgivelsen vides endnu ikke.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af