Mas og Noah Carter går sammen på ny dobbeltsingle – lyt til ’17. januar’ og ‘Is’

Mas og Noah Carter går sammen på ny dobbeltsingle – lyt til ’17. januar’ og ‘Is’
Noah Carter og Mas. (Foto: PR)

Musikåret er ved at gå på hæld, men derfor kan der stadig nå at udkomme en godte eller to.

Det har Mas og Noah Carter bevist i dag – de har nemlig udgivet dobbeltsinglen ’17. januar’ og ‘Is’.

Dobbeltudgivelsen kommer med en sort-hvid musikvideo, der blandt andet viser Mas og Noah Carter i eftertænksomme omgivelser. Den poetiske musikvideo sammenfletter de to singler, men indeholder dem ikke i deres fulde længde.

Det er ikke første gang, de rappere to har slået pjalterne sammen, efter at Mas tidligere på året medvirkede på sangen ‘Livsnyder’ fra Noah Carter-albummet ‘Noahs ark’.

Mas har også allerede haft et produktivt år, der foruden ep’en ‘Når man taler om solen’ har budt på singler som ‘Ik Tænk’, ‘U-vending’ og ‘Eneste’ med Kesi.

Både Mas og Noah Carter er at finde på vores liste over årets bedste danske udgivelser.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af