‘Når man taler om solen’: Ny ep cementerer Mas som en af landets mest spændende rappere lige nu
På outroen til nummeret ‘Kemikalier’ fra Mas’ debutalbum, ‘Vi ses’, dukker Noah Carter op og siger: »Vi kunne høre, du var en sindssyg rapper. Men jeg tror, at hvis du får knækket Mas-koden, så er du fucking outta here«.
Det lagde derfor op til spørgsmålet: Har han knækket Mas-koden? Har den åbenlyst begavede rapper fundet sin helt egen kunstneriske identitet, der adskiller ham fra mængden?
»Ikke helt«, konkluderede Soundvenues musikredaktør i sin anmeldelse, og jeg må give ham ret. Det er svært at pege på, hvad den ellers solide debut tilbyder, som man ikke kan få fra samtidens lyrik-fokuserede hiphoppoeter såsom Kundo, Artigeardit og Hans Philip fra Ukendt Kunstner.
Det problem løser Mas med sin nye ep, ‘Når man taler om solen’.
De doo-woppede backingvokaler på ‘Er du selv tilfreds’ er et unikt og varmt instrumentalt touch. Singlen ‘Grim verden’ byder på øm spansk guitar, sydeuropæiske rytmer og emotiv violin fra kollegaen Bjørn, der også har været inde over produktionen.
‘Jeg ved’ er nærmest straight-up sydstatssoul, hvor hiphopelementerne ikke fylder det store. Det er ikke verdens mest spændende soul-instrumentation – og det pitchshiftede omkvæd kunne godt have tålt en ekstra omgang gennem produktionsmaskineriet – men det er et vellykket stilmatch.
Mas skiller sig selvfølgelig ikke ud, alene fordi der er godt med melodi i hans musik. Men den slags melodisk territorie, han udforsker, matcher hans tænksomme og følelsesmæssigt tumultariske tekstunivers utroligt godt.
Når hans hårdtslående første vers på ‘Noter i min iPhone’ afsluttes med chimes og et sjælfuldt klaver, er det ikke bare en lækker lyd – det føles som en musikalsk udånding i forlængelse af alt det, Mas har rappet om. Det er lyden af Mas-koden, der bliver knækket.
Hans gæster giver også bedre mening end på debutalbummet. Det var selvfølgelig blæret at have sværvægterne Kesi, Lamin og Carmon på sit hold allerede fra debuten, men de endte til tider med at trække Mas lidt væk fra kernen af den lyd, han endnu ikke helt havde defineret selv.
Der er kun to gæster på ‘Når man taler om solen’: Sira Jovina, der giver et sunget gæstevers på ‘Kilometer’, og Hans Philip, der leverer noget så sjældent som et rap-gæstevers på ‘Gennem dit hjerte’, hvor han også iklæder sig en rusten falset til et sunget omkvæd.
Disse kunstnere bringer den skrøbelighed, som Mas’ projekt fordrer, og selvom Jovina måske oversynger et par steder på ‘Kilometer’, er det stadig let at mærke det følelsesliv, hun besynger.
Lyrisk har Mas også fundet sin identitet. Og hans identitet er, at han har det fucking dårligt.
På ‘Grim verden’ diagnosticerer han samfundets hjerteløshed, samtidig med at han navigerer komplicerede følelser for nogen, som han både holder meget af og er meget vred på. Det kunne let være blevet for nedtrykt, men den varme instrumentation sørger for, at nummeret stadig sprudler af vitalitet midt i tristessen.
Selv hans hidtidige succes får ham til at surmule på ‘Noter i min iPhone’, og på ‘Er du selv tilfreds’ går han nærmest helt eksistentialistisk til værks og lyder, som om han er i tvivl om, hvorvidt lykke er mulig i en verden, hvor man aldrig får en spildt dag igen.
‘Er du selv tilfreds’ afslutter albummet med en pitchshiftet dyb stemme, der synes at repræsentere Mas’ indre destruktive monolog. Det er et fint greb, men det minder måske lige lovlig meget om, hvordan det bliver brugt på både Ukendt Kunstners ‘Langt væk’ og Artigeardits ‘Sidste gang’ uden på nogen måde at nå samme højder.
Det er synd med en så derivativ afslutning, fordi ‘Når man taler om solen’ netop viser, at Mas har knækket koden til at danne sin egen identitet. Men nu hvor koden endelig er knækket, har Mas cementeret sig selv som en af landets mest spændende rappere lige nu.
Kort sagt:
Både lyrisk og musikalsk har Mas fundet en identitet, der får ham til at stikke ud på det oversaturerede danske hiphopmarked. ‘Når man taler om solen’ er ikke et perfekt værk, men ep’en myldrer med originalitet og store følelser.