‘Vi ses’: Han har tydeligvis evnerne til noget stort – men har han knækket »Mas-koden«?
Cirka halvvejs igennem Mas’ debutalbum dukker Noah Carter op. Han rapper ikke, men fortæller om dengang, han og Kesi første gang hørte den yngre rapper.
»Vi kunne høre, du var en sindssyg rapper. Men jeg tror, at hvis du får knækket Mas-koden, så er du fucking outta here«, lyder det fra Carter.
Det er en interessant observation, for det, Carter (i min tolkning) siger, er: Én ting er at være en god rapper. Det er Mas ubestrideligt. Men kan han også skabe et for alvor unikt og originalt værk? Kan han knække koden til sin egen lyd?
Noah Carter knækkede som bekendt selv koden tidligt i karrieren. I stedet for at lave dansksproget gaderap som vennerne Kesi, Gilli og Benny Jamz, kørte Carter en Drake- og The Weeknd-inspireret, engelsksproget r’n’b-stil.
Mas står i en lignende situation, hvor det gælder om at skille sig ud fra mængden.
Hans evner på mikrofonen er der ingen tvivl om. Teknisk set er han virkelig stærk, og hans linjer er fyldt med sprogligt overskud.
Teksterne går »over hovedet på dem som et frispark«, som han rapper på ’Fotografisk hukommelse’. De andre »leder efter svar som en krydsogtværs«, som det lyder på ’Caffe latte’. Mas er en bars-rapper.
Stilmæssigt ligger den 23-årige artist klart i forlængelse af Ukendt Kunstner og Artigeardit – sammenligninger han i øvrigt selv har anerkendt i et interview hos Soundvenue. Mas rapper i skyggen af disse titaniske skikkelser.
Ligesom de ældre rappere skriver Mas lyrisk ambitiøse tekster med lyrikken i fokus. Der er en god portion back-to-basics over tilgangen. På ’Caffe latte’ er der gudhjælpemig scratches.
Tematikken er også tæt på forbillederne. Et festligt liv med lidt for mange dårlige vaner, flygtige bekendtskaber og skyggen af afhængighed på væggen.
De emner skildrer Mas overbevisende, uden at vi dog for alvor kommer helt ud i uventede afkroge eller ekstreme følelser.
Kærlighedssangen ’Dårlig vane’ føles oprigtig – Mas puster nyt liv i den lidt slidte metafor om kvinden som narko (eller er det den anden vej rundt?). Men der en distance over sangen. Som om han holder noget tilbage.
Albummets stærkeste sange er derfor sange som ’Løgndetektor’, der bare handler om rim for rimenes skyld, samt samarbejder med andre rappere. Både Kesi, Carmon og Lamin leverer på ’Kemikalier’, ’Ud af det blå’ og ’Pokerfjæs’, men Mas lader sig ikke overgå.
Der er noget helt klassisk over de her rapper-collabs. De føles som mødet mellem sangskrivere, der forstår hinanden, og som indgår i en venskabelig konkurrence. Der er gensidig respekt i luften.
Det klæder albummet, når den her konkurrence-leg dukker op, for variationen er tiltrængt.
Andre steder er albummet nemlig en smule monotont – og lidt for forudsigligt.
Mas lyder stilsikker og stærk, men man har hørt mange af de her flows før hos folk som især Artigeardit og Hans Philip anno Ukendt. Produktionerne gør heller ikke meget væsen af sig selv.
Der et par lidt Emil Kruse-agtige forsøg med glatte uptempo-beats, men man bliver sjældent blæst bagover af lydbilledet.
Det er sigende om albummet, at selv dets titel – ’Vi ses’ – lyder autogereret. ChatGPT: Stik mig et navn til et dansk rapalbum anno 2023.
Sikkerheden er albummets største svaghed. Mas’ forbilleder er interessante, fordi de er uforudsigelige. Hos Mas ved man lidt for godt, hvad man får.
Derfor føles ’Vi ses’ som indbegrebet af et gennemsolidt, men noget uspektakulært album.
Der er ikke en eneste dårlig sang på udgivelsen. Men hvis den unge rapper for alvor vil knække »Mas-koden«, som Noah Carter snakker om, er han nok nødt til at udfordre sig selv og sine lyttere mere, end han gør her.
Kort sagt:
Mas debutalbum oser af lyrisk talent, men han har endnu ikke helt knækket koden for, hvordan han finder sin helt egen stil.