Trent Reznor udnævner Sabrina Carpenters ‘Espresso’ som sin yndlingssang fra 2024

Trent Reznor udnævner Sabrina Carpenters ‘Espresso’ som sin yndlingssang fra 2024
Trent Reznor. (Foto: Rich Fury/Getty Images)

Trent Reznor er nok til stadighed bedst kendt som drivkraften bag Nine Inch Nails, og når han ikke laver dyster, alternativ rockmusik, skriver han det ene storroste soundtrack efter det andet, typisk sammen med sin Nine Inch Nails-kollaboratør Atticus Ross.

Men han har også fra tid til anden et blødt punkt for sukkersød, dansabel popmusik.

Det kom blandt andet til udtryk, da han denne måned befandt sig på den røde løber til årets Golden Globe-uddeling. Her blev Reznor spurgt: »Hvilken sang ville du sige, var din 2024-sang?«.

Svaret lød kortfattet: »Jeg må gå med ‘Espresso’« – Sabrina Carpenters hitlistedominerende disco-sommerjam fra sidste år.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Det er ikke første gang, Reznor kaster sin kærlighed over hitlistetoppende discohits. I 2023 fortalte han eksempelvis, at Dua Lipas ‘Levitating’ var så velskrevet, at han begyndte at græde, da hun nåede til ordet »sugarboo«.

Golden Globes gik i øvrigt strålende for Reznor, der sammen med Atticus Ross hev statuetten hjem i ‘Best Original Score’-kategorien på baggrund af deres musik til ‘Challengers’.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af