Debbie Sings ‘Debbie’s Songs’
Det danske hyperpop-unikum Debbie Sings er lige dele gakket, uforudsigelig og – uanset hvor meget krudt i røven hun har, mens hendes forvrængede vokaler fræser afsted – uomgængeligt oprigtig. Fire år efter debutsingen er det nu blevet tid til hendes første album, ‘Debbie’s Songs’.
Læs vores anmeldelse af albummet HER.
Lyt til albummet HER.
Lisa ‘Alter Ego’
Det er ikke alle og enhver, der kan prale af at have besøg af Doja Cat, Raye, Rosalía, Future, Megan Thee Stallion og Tyla på sit debutalbum. Men Lisa er trods alt heller ikke et helt ubeskrevet blad. Hun er nemlig allerede kendt som det mest hiphoppede medlem af K-pop-gruppen Blackpink.
Lyt til albummet HER.
Shygirl ‘Club Shy Room 2’
Shygirl hittede sidste år med ep’en ‘Club Shy’, der blandt andet fik hende forbi Roskilde Festival til en hed Arena-koncert. Hun fortsætter den klubbede og selvsikre electropop på denne opfølger, der efter titlen at dømme ovenikøbet foregår på den samme klub – blot i et andet lokale.
Lyt til albummet HER.
Rebecca Black ‘Salvation’
Da hun som 13-årig udgav sangen ‘Friday’, omtalte mange den som »den værste nogensinde«. I 2023 udgav hun altpop-smeltediglen ‘Let Her Burn’, hvor hun brændte sit virale meme-jeg ned for at rejse sig fra asken. Den Fugl Føniks synger videre på hendes kompakte andet album, ‘Salvation’.
Lyt til albummet HER.
Miya Folick ‘Erotica Veronica’
Amerikanske Miya Folick har længe været en kultdarling i den alternative popmusik, og nu kan hun vist kalde sig det samme i indierocken. I hvert fald hvis vi skal dømme fra de guitarbårne mavepustere, der er gået forud for udgivelsen af hendes tredje album, ‘Erotica Veronica’.
Lyt til albummet HER.
Hør også disse album, hvis du vil være helt opdateret:
Abcitoo & Speedy ‘Flyvende på Life’
Banks ‘Off With Her Head’
Darkside ‘Nothing’
Everything Is Recorded ‘Temporary’
Ichiko Aoba ‘Luminescent Creatures’
Emma Sehested Høeg & Copenhagen Phil ’60 Minutes of Emma Sehested Høeg’
Panda Bear ‘Sinister Grift’
Serpentwithfeet ‘Grip Sequel’