Tobias Rahim overrasker som rapper på ny single – lyt til ‘Lys (Illumineret)’

Tobias Rahim overrasker som rapper på ny single – lyt til ‘Lys (Illumineret)’
Tobias Rahim. (Foto: PR)

Du kender ham for sine catchy popsange. Men Tobias Rahims nye single er overraskende nok et vaskeægte, oldschool rapnummer.

I tiden før sit store danske gennembrud gjorde Rahim sig ifølge Information som undergrundsrapper i Colombia, men på dansk har han sjældent kastet sig så hovedkulds ud i rap som på ‘Lys (Illumineret)’.

Over et 90’er-klingende boombap-beat og en varm klavermelodi rapper Rahim om sin opvækst i Aarhus, hvor han havde store drømme om en lys og rig fremtid, men på det tidspunkt mest blev mødt af afvisninger.

Helt konkret fortæller han om en aften, hvor en dørmand foran en klub afviser Rahim og vennerne med begrundelsen, at de ikke har de rigtige sko på. Da de vender tilbage iført nye sko, bliver de afvist igen. Denne gang er bounceren ærlig: Det handler om deres hudfarve.

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Mod slut sender Tobias Rahim i øvrigt skud ud til en række aarhusianske hiphopforbilleder, herunder Marwan, USO, L.O.C. og Johnson.

Tidligere i år annoncerede Rahim sin største koncert nogensinde. Den 6. september indtager han således Refshaleøen i København, hvilket bliver hans eneste headlinerkoncert i 2025.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af