ANBEFALING. For godt og vel syv år siden annoncerede Turboweekend, at de gik i opløsning. »Bandet har spillet sin rolle«, lød det.
Man skal selvfølgelig ikke holde et projekt kørende, hvis der ikke er en drivkraft til stede. Turboweekend efterlod en stærk diskografi på fire album, hvor de på alle udgivelser lød til at have blod på tanden.
Sidste år udmeldte bandet, at de var blevet gendannet. »Nu kommer vi tilbage with a vengeance« lød det, da Soundvenue interviewede dem i den anledning. De fortalte, at bandets kreative ild i sin tid var ved at dø ud, men at de seks års pause har været gode for dem.
Jeg skal ærligt sige, at mine forventninger til Turboweekends comeback-single ikke var særlig høje. Hverken Silas Bjerregaards dansksprogede 2020-solodebut ‘Skygger for solen’ eller bassist Morten Køies soloprojekt Mr. Koifish gjorde det store indtryk på mig.
Og det gjorde kun mine bekymringer endnu større, at Turboweekend ikke er gendannet i sin helhed. Keyboardist Anders Stig Møller er trådt ud af bandet.
Derfor slog det så meget desto mere benene væk under mig, da jeg hørte Turboweekends magtdemonstration af en comeback-single, ‘Under overfladen’, som Soundvenue i dag har premiere på.
Det mest opsigtsvækkende ved bandets første udspil i 10 år er tydeligt allerede inden, man trykker ‘afspil’. Som titlen indikerer, er sangen på dansk.
Turboweekend har et par dansksprogede sange i kataloget – mest mærkbart Steffen Brandt-samarbejderne ‘De brikker der aldrig faldt på plads’ og ‘Be bab’ – men de har alle dage været et fortrinsvist engelsksproget band. At skifte sprog på comeback-singlen sender et signal om, at Turboweekend ikke blot er ude på at genleve fortiden, men at indlede en ny æra.
Bjerregaards soloprojekt har givet erfaringer med det danske sprog, og ‘Under overfladen’ er spækket med karakterrige ordvalg (hvornår hørte du sidst en rockbanger med ord som »ligusterhæk« eller »syresaft«?) og charmerende skævt fordelte stavelser, hvor ordene alligevel trænger igennem.
Det er i det hele taget ofte kærkomment, når man ser danske bands, der hovedsageligt skriver på engelsk, tage modersmålet under kærlig behandling. Blaue Blume udgav tidligere i år deres første fuldt ud dansksprogede album, og de emmede pludselig af en nyfunden urkraft, som var de et debuterende band, der alligevel besad mange års erfaring.
Bjerregaards stemme brager løs som et løvebrøl, der kanaliserer Dave Grohls mest fyldige vokalpræstationer og især de lange toner på ‘Best of You’. Men han bliver aldrig for meget, da han også giver plads til længere instrumentale passager, hvor hans legesyge synthesizer kommer godt rundt i krogene.
I instrumentationen er det dog især samspillet mellem Morten Køies bas og guitaren, der får ‘Under overfladen’ til at stikke ud. Bassen starter minimalistisk og insisterende, som en helt klassisk postpunk-sang, før den senere giver slip og får mere melodisk karakter. Guitaren oser af 70’er-funk a la Average White Band, The Gap Band og Ohio Players.
Den sammensætning – samt nogle smagfulde fire-i-gulvet-trommer fra Martin Øhlers Petersen – får ‘Under overfladen’ til at emme af indie-sleazet dancerock, som i 00’erne ville have passet perfekt ind side om side med Franz Ferdinand, Bloc Party og Klaxons, og som i dag atter er aktuel takket være nye navne som The Dare og Fat Dog.
Turboweekend slår gnister og virker revitaliserede i denne nye indpakning, der ikke lyder som skamløs nostalgi, men som absolut stadig holder fast i bandets styrker. Det er stadig arena-poprock af øverste skuffe, der vil passe smukt ind på sætlisten med ørehængere som ‘Trouble Is’ og ‘On My Side’.
‘Under overfladen’ udkommer officielt i morgen fredag den 14. marts.