Ugens Top Tracks: Det her danske band bliver bare aldrig færdige med at udforske nye genrer

Vores liste over ugens bedste nye sange byder også på en overraskende poppet Bon Iver-skæring og et punkband, der udforsker drømmende arenarock.
Ugens Top Tracks: Det her danske band bliver bare aldrig færdige med at udforske nye genrer
Søn. (Foto: Phie Beckett Stenbæk)
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Søn ‘Pissoir’

Søn udforsker nærmest altid et par nye genrer hver albumcyklus, og denne gang er det housemusikken, der tages under kærlig behandling på deres første sang udgivet via Universal. Deres flirt med klubgenren hænger charmerende nok sammen med, at teksten behandler en nat, hvor fortælleren er alene i byen og ser folk vælte rundt til den pumpede musik.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Pulp ‘Spike Island’

‘Spike Island’ tåler sammenligning med Pulps allerstørste sange. Det skriver Soundvenues Rasmus Weirup i sin anmeldelse af det genforenede britpop-bands første nye sang i 12 år. Særligt stærkt er det flotte omkvæd, hvor Jarvis Cocker strækker stemmen til det alleryderste af registeret.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Artigeardit ‘Seaside’

Der er gang i trommerne på ‘Seaside’, men lad dig ikke narre – det her er ikke Artigeardit i festmodus. I stedet er singlen et af hans mere reflekterende numre, hvor man næsten mærker ham bryde sammen i versene, og hvor hans stemme lyder som om, den er lige ved at knække.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Bon Iver ‘From’

Vi lever ikke længere i ’22, a Million’-æraen, hvor Bon Iver hittede med glitchy produktioner og kringlede sangtitler. Justin Vernon har faktisk næppe nogensinde lavet så ligetil indiepop som på ‘From’, som Soundvenues Holger Møller Dybro da også fremhæver som et højdepunkt i sin anmeldelse af Bon Ivers nye album, ‘Sable, Fable’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Afterlife ‘Welcome to Life’

Danske Olivia Danielsson har tidligere været aktiv i modebranchen, hvor hun har arbejdet med tøjmærket P.L.N., der blandt andet har lavet tøj til Playboi Carti. Nu lancerer hun r’n’b-projektet Afterlife med ep’en ‘Prayers’, hvorfra vi især er vilde med den spartanske ballade ‘Welcome to Life’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Turnstile ‘Never Enough’

Det er næsten ikke til at tro, Turnstile har rødder i hardcore-punk, når man hører den drømmende arenarocker ‘Never Enough’, hvor Dev Hynes aka Blood Orange spiller cello. Sangen er titelnummeret til bandets opfølger til gennembrudsalbummet ‘Glow On’ fra 2021, som dermed bliver deres første udgivelse uden guitarist Brady Ebert, når pladen udkommer 6. juni.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Uden Ord ‘Løber uden at se tilbage’

Kingtommi og resten af Uden Ord er denne uge aktuelle med ep’en ‘Flashback Flashforward’, hvor sangene alle bygger på gammelt materiale (udgivet såvel som uudgivet), som de har trukket i nye retninger. Særligt sangen ‘Løber uden at se tilbage’ gør indtryk med sin unikke blanding af indie-folksy guitar, skingre støjeffekter og funky bas.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Pleaser ‘Ride’

Hvis den nye Turnstile-single var for langt fra deres oprindelige stil til din smag, så frygt ikke: Du får ugens punk-fix fra danske Pleaser, der gearer op til at udgive albummet ‘Begging Guitars’ 23. maj. Denne seneste smagsprøve derfra er en rutsjebanetur gennem forskellige intensitetsniveauer, hvor man knap nok når at få pusten, før nummeret går amok igen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Smerz ‘Roll the Dice’

Smerz er et af de efterhånden mange København-baserede navne, som den internationale musikpresse ikke kan få nok af lige nu. Og hvem kan egentlig få nok af så skæve keyboardlyde og trommemaskineindstillinger, som ‘Roll the Dice’ er spækket med? Vi håber på, at den slags lyde figurerer flere steder, når duoen 23. maj udgiver albummet ‘Big City Life’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Polite ‘Heyday’

Folkpop-sangsmeden Polite er en af pladeselskabet Konkylies nyeste satsninger, og for anden sang i træk storimponerer hun. Hendes lyd på førstesinglen klingede af både Cate Le Bon og The Weather Station – og på denne opfølger er stilen skruet lidt længere over mod sidstnævnte.

Mangler du mere ny musik? Så gå på opdagelse i sidste uges Top Tracks.

Følg vores ugentligt opdaterede Top Tracks-playliste på Spotify:

Her skulle der være en Spotify-player, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af