‘Brat’ var en afgørende inspirationskilde for Lordes kommende album

‘Brat’ var en afgørende inspirationskilde for Lordes kommende album
Lorde og Charli XCX. (Foto: PR)

Lorde er en vigtig del af fortællingen om Charli XCX’ succesalbum ‘Brat’ fra sidste år – hun er nemlig omdrejningspunktet for sangen ‘Girl, So Confusing’, hvor hun famøst gæstede remixet.

Men det går skam begge veje. Charli XCX er nemlig også en vigtig puslespilsbrik i Lordes kommende album ‘Virgin’. Det fortæller Lorde i et nyt interview med BBC Radio 1, skriver Billboard.

I et interviewet fortæller Lorde, at ambitionsniveauet og gennemførtheden på ‘Brat’ var en vigtig inspirationskilde.

»Da ‘Brat’ udkom, gav det et sæt i mig«, fortæller Lorde. »Det tvang mig til yderligere at definere, hvad jeg havde gang i, for Charli havde så mesterligt defineret alle aspekter af ‘Brat’, og jeg vidste, at jeg havde gang i noget, der var meget distinkt fra det«.

»Det er fantastisk, når en kollega kaster handsken på den måde, og man bliver helt sådan ‘okay, jeg er nødt til at tage den op’. Jeg har talt med mange kolleger, der har det på samme måde«, tilføjer hun.

‘Virgin’ udkommer 30. april og følger op på ‘Solar Power’ fra 2021, der af mange Lorde-fans blev anset som en skuffelse. Førstesinglen ‘What Was That’ lover dog rigtig godt.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af