The Minds of 99 behøver ikke længere at prøve – alligevel vovede de pelsen på NorthSide
KONCERT. The Minds of 99 er et sted i karrieren, hvor de ikke længere behøver at prøve.
Jo, selvfølgelig behøver de at prøve, hvis de skal vise, at de er værdige til tre udsolgte aftener i Parken. Men når vi snakker en festivalturné et år, hvor der ikke engang er et nyt album ude, havde de sagtens kunnet klare sig med at køre den på rutinen. Derfor er det så meget desto mere forfriskende, at de rent faktisk gjorde en dyd ud af stadig at skubbe til grænserne for maksimalistisk poprock, da deres festivalturné ramte NorthSide.
Scenen var udformet som en nærmest brutalistisk stentrappe. Den store kolos af et bygningsværk fungerede fremragende til, at de i forvejen store numre kunne blive endnu større.
Som da Niels Brandt bevægede sig op på toppen af konstruktionen for at synge ‘Og du blev til en hvid fugl’, mens han stod badet i hvide blink, og hans store armbevægelser spejlede den titulære fugls vingefang – for at han så kunne gå helt ned på trappen og stå foroverbøjet, når den ellers bragende arenarocker kaldte på et mere blottet øjeblik.
Eller da han leverede den første håndfuld linjer af ‘Stor som en sol/Flad som en pandekage’, hvorefter en ensom ambient-synth krøb frem i lydbilledet. Denne nøgne start på nummeret fik det blot til at føles endnu større, da der under samme nummer senere var pyro for alle pengene og under et EDM-stykke, hvor alle fem medlemmer stod på linje som en slags poprockens Power Rangers, før Niels Brandt (måske også tynget af al storheden) måtte sætte sig ned, mens han ømt gentog »nu falder du sammen«.
Men det var især imponerende, hvordan gruppen begav sig ud i vovestykker, der ikke kun handlede om at gøre alting større og vildere, men var skøre påfund. Den slags tiltag, som ikke er garanterede crowdpleasere.
Blandt andet var det ikke just på min bingoplade, at ‘K før ærlighed’ ville starte som et mashup med beatet fra New Order-hittet ‘Blue Monday’. Og da man først opdagede, at keyboardist Jacob Bech manglede på scenen under den ellers EDM-influerede ‘En stemme’, var det klart, at noget vildt var under opsejling. Pludselig stod Bech og dj’ede på en scene ude ved lydteltet, efter resten af bandet var gået af scenen, og man troede, at sangen var slut.
Her fik vi blandet både ‘En stemme’, ‘1, 2, 3, 4’ og ‘Hurtige hænder’ sammen i et pumpet trance- og house-opkog, der demonstrerede en vildskab og eventyrlyst, man kunne frygte, at gruppen havde tabt midt i al succesen.
Tog det lige lovlig lang tid, da Brandt efterfølgende skulle dele publikum i to, så Bech kunne komme tilbage under ‘Fuglebur’? Ja, men da Bech først var tilbage og kunne trykke på basknappen (for at bruge Brandts egen formulering), var det al den opbyggede stemning værd. Da guitarist Anders Folke tilmed crowdsurfede under samme nummer, og der derefter blev affyret fyrværkeri, var feststemningen ikke til at tage fejl af.
»Egentlig var det meningen, at turnéen her skulle peake til august. Men jeg har svært ved at se, hvordan vi skal toppe det her«, fortalte Niels Brandt, før han strøede om sig med roser til Aarhus.
Han roser sikkert altid den by, bandet spiller i, men det føltes sandt. Årets sidste koncert på NorthSides hovedscene var inkarneret storhed.
Kort sagt:
The Minds of 99’s koncert på NorthSide var ikke blot en stor fest (med tyk streg under ordet stor). Det var også en seance, hvor et ellers succesgaranteret band beviste, at de stadig var interesseret i at skubbe grænser med vovede tiltag, der tilmed fungerede rigtig godt.
