Aphaca skal spille i Parken: »Det lyder helt uvirkeligt, når vi siger det højt«

Aphaca skal spille i Parken: »Det lyder helt uvirkeligt, når vi siger det højt«
Aphaca. (Foto: Emil Næsby)

Aphaca har virkelig fart på.

I onsdags holdt de en kæmpemæssig pop-up-koncert i Enghaveparken for at fejre udgivelsen af deres nye single, og til marts giver de karrierens indtil videre største koncerter, når de optræder i ACC og Forum.

Men de fire venner overgår sig selv i slutningen af 2026, når de indtager landets nationalstadion.

»Vi spiller i Parken næste år. Det lyder helt uvirkeligt, når vi siger det højt«, udtaler bandet i en pressemeddelelse via Ritzau og fortsætter:

»Men vi har set og mærket det fællesskab, der er opstået omkring vores musik – og vi er dybt taknemmelige og ydmyge over for hele den rejse og måden, I har taget imod os med åbne arme, lige meget hvor vi er troppet op«.

Parken-koncerten finder sted 10. oktober 2026. I samme ombæring har Aphaca annonceret deres næste album, der udkommer i starten af det nye år og har fået titlen ‘Vild ungdom’.

Billetsalget til koncerten starter 29. september klokken 10.00.

Aphaca
10. oktober 2026
Parken

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af