REPORTAGE. Selvfølgelig skinnede efterårssolen fra en klar blå himmel. Den har skinnet på Aphaca hele 2025.
Det har været en drøm af et år for de fire venner fra Det Frie Gymnasium. Der har ikke været en scene i landet, som frontmand Rumle Hueg Kærså ikke har kunnet stille sig frem på kanten af og a cappella skråle »du kigger på mig ét sekund«, uden at publikum BRØLEDE »jeg smeeelter under månen« tilbage.
Det unge, men allerede hamrende koncerterfarne band har slået permanent lejr i toppen af charten. Måske har de endda listet et lille paradigmeskifte ind i popmusikken, hvor livet leves i pagt med kærligheden, naturen og fællesskabet.
Så da de annoncerede en pop-up-koncert i Enghaveparken for at fejre deres nye single – den fine, lavmælte og tålmodigt opbyggende ’Pumper hjertet op’ – stimlede tusindvis af fans naturligvis til.
Fulgt af vagter måtte Aphaca klemme sig gennem publikumsmassen ned til den lille scene, der snedigt var placeret midt i parkens nedsænkede hockeybane – i øjenhøjde, ligesom bandets musik, fristes man til sige.
Da Rumle, Bertil, Bertram og Noah – samt live-guitarist Albert – åbnede med ’En drøm om et menneske’, var de nede i gryden omgivet 360 grader af mennesker, selv på blokkenes altaner, og selvom de allerede har prøvet meget, virkede de oprigtigt rørte over fremmødet og fællessangen i pauserne mellem ’Smeltet under månen’, ’En som dig ’, ’Hjertet på gaden’ og ’Et sted hvor vi de første’.
’Pumper hjertet op’ fik vi to gange. På sin plads, for det er en grower, ikke en øjeblikkelig chart-topper – og måske endda en pil, der peger mod det næste album?
Hvad kan det ikke blive til i 2026.
