Britney Spears indskrevet på behandlingssted efter spirituskørsel

Britney Spears indskrevet på behandlingssted efter spirituskørsel
Britney Spears. (Foto: Axelle/Bauer-Griffin/Getty Images)

Politiet i Californien mistænkte Britney Spears for at være spiritus- og narkotikapåvirket under bilkørsel, da de arresterede hende i marts.

Nu har popstjernen »frivilligt ladet sig indskrive på et behandlingssted«, udtaler en repræsentant til USA Today.

Tilbage i marts kaldte en talsperson episoden »uheldig« og »fuldstændig utilgivelig«

»Britney vil tage de rette skridt og overholde loven, og forhåbentlig kan dette være det første skridt mod en længe ventet forandring, der er nødvendig i Britneys liv«, lød det.

»Forhåbentlig kan hun få den hjælp og støtte, hun har brug for i denne svære tid. Hendes drenge kommer til at tilbringe tid sammen med hende. Hendes nærmeste vil udarbejde en længe tiltrængt plan for at sætte hende i en position, hvor hun kan få det bedre og opnå trivsel«.

Den plan ser altså nu ud til at være påbegyndt med en form for misbrugsbehandling.

Med hensyn til sagen om spirituskørsel skal Spears for retten 4. maj.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af