Saveus udgiver dansksproget single – med raptalentet Marq som feature

Saveus udgiver dansksproget single – med raptalentet Marq som feature
Marq og Saveus. (Foto: Mie-Nikoline Hinz Andersen)

Det seneste års tid har Saveus hittet stort på dansk med Guldimund-samarbejdet ‘Vil du noget’, og nu følger han op med singlen ‘Alle er lost før de finder hjem’.

Den nye single er således ikke første gang, vi hører Saveus synge på dansk, men det er hans første dansksprogede single i eget navn.

På ‘Alle er lost før de finder hjem’ får han selskab af raptalentet Marq, der leverer sangens andet vers. Ifølge en pressemeddelelse opstod samarbejdet, efter Saveus hørte Marqs debutsingle ‘Introlude’.

Kort efter fandt de to vej til studiet sammen, og ud af deres første session voksede altså ‘Alle er lost før de finder hjem’.

»Der var noget fælles nørderi omkring teknikken i at lave musik, sansen for de små detaljer, og ikke mindst kom Marq bare ind med et mega opløftende sind – så ting gav bare mening, selvom det var vores allerførste møde«, udtaler Saveus i pressemeddelelsen om den første session.

Om der er mere dansksproget musik på vej fra Saveus vides ikke. Tidligere har man kunnet høre ham på dansk på Gilli-samarbejdet ‘Verden vågner’.

Lyt til ‘Alle er lost før de finder hjem’ herunder.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af