Lyt til Soundvenue Streamer: Zaki Youssef i ’Junglen’ + Clint Eastwoods ‘Richard Jewell’

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Frem til september udkommer Soundvenue Streamer hver 14. dag. Du kan lytte til og abonnere via  Spotify og iTunes eller din foretrukne podcast-app.

Er Clint Eastwood blevet for gammel til at lave gode film?

Og kan Zaki Youseffs komedieserie ’Junglen’ overbevise os om, at vi har brug for flere navlepillende københavner-slackere i det danske serieland?

Streamingpodcasten er tilbage fra sommerferien, og mere end klar til at besvare ovenstående med både ros og svirpere – også selvom den ene halvdel af værtsduoen, filmredaktør Jacob Ludvigsen, er smuttet kortvarigt på barsel.

For at fylde tomrummet inviterer filmskribent Lise Ulrich frem til september glade streaming-gæster i studiet, og i denne uge byder hun velkommen til den garvede podcaster og journalist Frederik Dirks Gottlieb fra DR-programmerne ’Den Sorte Boks’ og ’I røven af’.

Sammen går Lise og Frederik i kødet på først ’Junglen’, der blander millennial-LOL med fallerede musikdrømme, for dernæst at rette streaming-brillerne mod et stykke virkeligt amerikanske historie i ’Richard Jewell’.

En historie, der i Clintens hænder endte som en sprængfarlig cocktail af filmkontroverser sidste år…

Frem til midten af september udkommer Soundvenue Streamer hver 14. dag.


Ny podcast: Fra torsdag 13. august kan du lytte til den nye podcast Soundvenue Filmklub i samarbejde med Viaplay. Værterne Mathilde og Christian kaster hver uge et nådesløst blik på en moderne filmklassiker på streaming for at se, om den stadig holder i dag – og der lægges hårdt ud med Christopher Nolans ’Inception’.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af