Tim Cook kalder Steve Jobs-film »opportunistiske« over for Stephen Colbert

Tim Cook kalder Steve Jobs-film »opportunistiske« over for Stephen Colbert

Stephen Colberts første uger som David Lettermans afløser på ‘The Late Show’ har bragt flere af tech-branchens høje herrer forbi stolen. Både Ubers direktør Travis Kalanick og Tesla og Space X-bagmanden Elon Musk.

I forgårs var det så Apples Tim Cook, der var forbi det nye show. Det kom der en underholdende, men også seriøs samtale ud af, der blandt andet vendte de aktuelle Steve Jobs-film.

Både dokumentaren ‘Steve Jobs: The Man in the Machine’ og spillefilmen ‘Steve Jobs’ instrueret af Danny Boyle stiller Steve Jobs i et meget negativt og kynisk lys. I interviewet med Colbert siger Tim Cook blandt andet, at han ikke har set dem, men at den Steve han kendte, var et fantastisk menneske.

»Han opfandt ting, som jeg tror, ingen andre kunne. Han så ting, ingen andre kunne. Han havde en magisk evne til at se om hjørner og beskrive fremtiden – ikke en evolutionær fremtid, men en revolutionær fremtid. Han var en fornøjelse at arbejde med, og jeg elsker ham højt og savner ham hver dag. Jeg tror, en masse mennesker prøver at være opportunistiske omkring dette, og det hader jeg«, sagde han blandt andet.

Under samme interview talte Tim Cook også ud om de inspirerende årsager til, at han offentligt sprang ud som homoseksuel for et års tid siden – samtidig reklamerer han for sine iPhones. Det kan du se herunder:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Læs også: Gudskelov: Apple vil snart lade dig slette forudinstallerede apps

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af