OnePlus teaser ny smartphone med navnet OnePlus X

Det kinesiske smartphonefirma OnePlus annoncerede allerede i august i et interview, at der i år ville komme en opfølger til deres anden smartphone OnePlus 2. Siden er der drypvis blevet hintet til modellen, der formodentlig får efternavnet X. Nu kan vi forvente at få meget mere at vide, når kalenderen siger 29. oktober.

Det har OnePlus afsløret i et tweet:

Ganske som vanligt giver OnePlus janteloven fingeren og lancerer smartphonen med hashtagget #PowerfullyBeatiful.

Designmæssigt går rygterne på en væsentligt anden retning end de to foregående. De grynede, uofficielle billeder, der som regel står i kø op til enhver smartphonerelease, tyder på, at vi kan se frem til en telefon, der minder om iPhone 4 med en helstøbt bagside og en hel metalramme. Både pris- og specifikationsmæssigt lander den formodentlig lidt under OnePlus 2.

Om den nye smartphone også kræver en invitation for at bestille må vi vente til 29. oktober for at finde ud af.

Læs også: Kommentar: Det er højt at flyve, dybt at falde for OnePlus

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af