Snapchat og Bitmoji går sammen om at lave personlige klistermærker til dine Snaps

I foråret skete der to ting hos Snapchat: i marts købte Snapchat Bitstrips, firmaet bag de skræddersyede emojis kendt som bitmoji, for $100 millioner. I maj lancerede Snapchat en opdatering der lod brugere smække klistermærker på deres Snaps.

Nu er de to ting gået op i en højere enhed, da Snapchat i går annoncerede at Bitmoji ville blive integreret i Snapchat for at give dine Snaps endnu mere personlighed.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Annonceringsvideoen forklarer at Bitmoji stadig vil leve videre som selvstændig app, men nu også er linkbar til din Snapchat-konto. Gennem Bitmoji skaber du altså din emoji-avatar, og gennem Snapchat bliver de små personlige tegneserier til klistermærker.

På samme måde som Snapchats øvrige klistermærker kan du sende Bitmojis gennem chatfunktionen eller tilføje dem til dine Snaps. Som en ekstrafunktion kan dig og dine Snapchatvenner endda gå sammen om at skabe gruppe-bitmojis, såkaldte friendmojis.

Opdateringen er den seneste i rækken for Snapchat, der på få måneder har fået både facelift og kursændring i form af Memories-tilføjelsen. Bitmoji-integrationen stemmer dog godt overens med Snapchats oprindelige kerneprofil som et sjovt, personligt medie.

Læs også: Disney laver emoji-app hvor du skal spille dig til din yndlingskarakter

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af