De bedste – nr. 7: Edward Rochester i ’Jane Eyre’
Michael Fassbender forbindes ofte med meget fysiske roller, mens hans talent inden for de mere psykologiske prægede karakterer ofte overses. I Cary Fukunagas ’Jane Eyre’, hvor han har rollen som Mr. Rochester, viser Fassbender netop, at han mestrer de mere litterære og dramatiske udtryk, for her er de nære, følelsesmæssige relationer kernen i fortællingen.
Mr. Rochester er både smigrende og manipulerende på samme tid, og Fassbender tilføjer en majestætisk styrke til figuren.
De bedste – nr. 6: Lt. Archie Hicox i ’Inglourious Basterds’
Nok lever han ikke længe nok til at følge filmen til dørs, men Michael Fassbenders rolle som den tysktalende amerikanske modstandsmand Archie Hicox er usædvanligt stærk birollepræstation.
I barscenen på det tyske kælder-værtshus demonstrerer Fassbenders sine mange facetter, da han iskoldt holder pokerfjæset på trods af den skeptiske tyske officer, der konstant udfordrer Fassbenders tyske dialekt og troværdighed.
De bedste – nr. 5: Eric Lehnsherr i ’X-Men: First Class’
Modsætningsforholdet mellem de aldrende herrer Patrick Stewart og Ian McKellen er stærkt i de første tre ’X-Men’-film, og man kunne frygte, at James McAvoy og Michael Fassbender ville få svært ved at fortælle historien om Dr. X og Magnetos unge dage.
’X-Men: First Class’ blev dog en kæmpe succes, ikke mindst takket være en velspillende Fassbender, der i den grad legemliggør smerten i den unge Lehnsherrs iboende vrede og frygt for, hvordan omverdenen vil rumme ham og hans specielle evner. Her viser Fassbender, at han formår at lægge psykologiske lag til selv superheltekarakterer i store Hollywoods-blockbusters, og modsætningsforholdet til McAvoys sympatiske og naive Charles Xavier er knivskarpt.
De bedste – nr. 4: Edwin Epps i ’12 Years a Slave’
Michael Fassbender har spillet en hel del roller, hvor han er en usympatisk og voldelig satan. Man forstår godt, at han bliver castet i den retning – for han er bedre end måske nogen andre i Hollywood til det.
Det slår hans rolle som den sadistiske plantageejer Edwin Epps i Steve McQueens ’12 Years a Slave’ en tyk streg under. Med hård hånd, pisk og hån styrer han sine slaver, og det er umuligt for publikum at nære sympati for den modbydelige sydstatsmand, hvis sadisme udspringer af dybe personlige problemer, som Fassbender formår at gøre troværdige og inciterende.
Kontrasten mellem Fassbender og de sorte slaver er så tyk, at man skære igennem den, og igen viser han, hvor god han er til at levere maskuline karakterskildringer båret af et stort fysisk tilstedevær.
De bedste – nr. 3: Connor i ’Fish Tank’
Hvem er den ranglede mand med det brede smil og de afsøgende øjne? Der er noget helt igennem enigmatisk over Fassbenders rolle som Connor i Andrea Arnolds ’Fish Tank’ fra 2009.
Fassbender er dragende som morens nye kæreste, der pludselig træder ind i den 15-årige Mias liv. Connor er hemmelighedsfuld og manipulerende, og også i denne film viser Fassbenders sin evne til at spille fysiske roller båret af lige dele charme og underspillet farlighed. Han er dybest set en klam stodder, Connor, men takket være Fassbenders subtile spil går der ret længe, inden det går op for én.
De bedste – nr. 2: Brandon i ’Shame’
Porno, sexafhængighed og flossede familierelationer. Michael Fassbenders Brandon kan ikke skabe intime og følelsesmæssige bånd til andre mennesker, om det så gjaldt hans liv i Steve McQueens ’Shame’ fra 2011.
Fassbender er bedst, når han skildrer mennesker med ar på sjælen og smerte i livet, og det skarpe modsætningsforhold mellem den følelseskolde sexjunkie Brandon og hans søster Sissy, spillet af Carey Mulligan, som har følelserne siddende uden på tøjet, er rammende for fortællingen, der tager fat i et stort samfundstabu. Fassbender modtog store roser for sin skildring af sexafhængighedens skyggesider og psykiske smerte, og filmen viste, at hans samarbejde med instruktør Steve McQueen er yderst frugtbart (se også næste side).
Nå ja, og så roste George Clooney Fassbender for dennes anseelige vedhæng og bemærkede, at Fassbender ville kunne spille golf med hænderne på ryggen. Det er da også noget.
De bedste – nr. 1: Bobby Sands i ’Hunger’
Listen slutter af med et hattrick til Steve McQueen. Deres første samarbejde var nemlig ’Hunger’ fra 2008, og selvom filmen ikke slog igennem med samme kraft som ’Shame’ eller ’12 Years a Slave’, må det til stadighed være Fassbenders bedste rolle.
Som den nordirske republikaner Bobby Sands leder han et helt fængsel i sultestrejke for at få Margaret Thatcher til at anerkende IRA som parti med lige rettigheder. Fassbender er stærk i sin skildring af Bobby Sands, der til det sidste holdte fast sine ideologiske principper, og han gik hele vejen i sin forberedelse til rollen, hvor han tabte adskillige kilo for at være helt troværdig som udsultet fange. Men rollen er ikke kun fysisk betonet – også psykologisk leverer han en åndeløst intens præstation.
SE MICHAEL FASSBENDERS VÆRSTE ROLLER PÅ DE NÆSTE SIDER.
De værste – nr. 3: Burke i ’Jonah Hex’
Utallige tegneserier har fået nyt liv på det store lærred med Hollywoods massive satsning på filmatiseringer. ’Jonah Hex’ er en af de mere jammerlige af slagsen, og hvordan Michael Fassbender, der ellers har så solid en kvalitetssans, endte i denne film, skal vi ikke kunne sige. Den er fra start til slut fjollet og overdrevet, og Fassbender er desværre ikke med til at højne kvaliteten som den fjogede håndlanger Burke.
De værste – nr. 2: Carl Jung i ’A Dangerous Method’
Et af psykologiens største skridt blev taget i starten af 1900-tallet, hvor Sigmund Freud og Carl Jung var forgangsmænd inden for udviklingen af psykoanalyse. Men Cronenbergs fortælling om de to kloge hoveder drukner desværre i gumpetunge snakkesekvenser, og for en gangs skyld formår Michael Fassbender ikke rigtigt at komme ind under huden på sin Jung-karakter.
Måske kan man sige, at det netop er i sådanne film, hvor han ikke skal lægge størstedelen af sine æg i den fysiske udstråling, at Fassbender trods alt stadig har noget at bevise.
De værste – nr. 1: Paul i ’Haywire’
Steven Soderberghs ’Haywire’ er en af de mest mislykkede actionfilm i mange år. Kampscenerne er så indstuderede, at de ofte ligner en halvkikset wrestling-kamp, og Michael Fassbenders lille rolle falder fuldstændig til jorden, da han bliver fuldstændig pulveriseret af Gina Carano.
Fassbender ser klodset ud i kampscenerne, og over for Carano, som har en fortid som UFC-kæmper, ligner han en giraf, der spiller twister. Fassbender er dog en lille brik i denne miserable forestilling, der trods skuespillere som Michael Douglas, Channing Tatum og Ewan McGregor ikke rykker nogen vegne.
Læs også: Her er Mads Mikkelsens bedste og værste roller
Læs også: Interview – ‘Frank’ med Michael Fassbender nedbryder fordommen om den lidende musiker
Læs også: Anmeldelse af ‘X-Men: Days of Future Past’