Ben Affleck undskylder for at have befamlet tidligere MTV-stjerne

Det tog tid, før Harvey Weinsteins mandlige stjernekollegaer som Matt Damon og Ben Affleck officielt tog afstand fra deres tidligere mentors seksuelle overgreb.

Efter voldtægtsanklagerne mod Weinstein kom frem i forgårs, fordømte Affleck sin forhenværende producer, og det var startskuddet til en Twitter-kampagne mod Affleck. For det første fordi han muligvis altid har kendt til Weinsteins handlinger, men også fordi skuespilleren selv har en fortid, der involverer sexchikane.

Det kom nemlig for dagen, at Affleck havde befamlet den tidligere MTV-stjerne Hilarie Burton under optagelserne til et MTV-program tilbage i 2001, og nu, 16 år senere, er Affleck klar med en undskyldning.

Det var en Twitter-bruger, som bragte Aflecks overgreb mod Hilarie Burton frem i lyset, og pludselig var Burton selv ude og kommentere situationen.

Senere postede Hilarie Burton en ‘MTV TRL Uncensored’-video, hvor hun forklarer, hvordan Affleck nappede hende i brysterne, mens hun hylder de mange kvinder for at stå frem mod Weinstein. »Jeg var nødt til at grine den gang for at undgå at græde. Jeg sender min kærlighed«.

Læs også: For Harvey Weinstein har sex og film altid været uløseligt forbundet

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af