Nattens Super Bowl bragte vanen tro et hav af spændende film- og tv-trailere, blandt andet for den kommende Han Solo-film, og ’Westworld’s længe ventede anden sæson.
’Rogue Nation’-instruktøren Christopher McQuarries kommende ’Mission: Impossible – Fallout’ ville også være med. En to og et halvt minut lang trailer gav nemlig en eksplosiv smagsprøve på den sjette actionbasker i serien.
Henry Cavill, der nok er bedst kendt som DC’s nyeste Superman, ses her med sit famøse overskæg – blandt andet i en højtflyvende helikopter-fejde med stuntfanatikeren Tom Cruise. Derudover optræder også Rebecca Ferguson og Simon Pegg.
’Mission: Impossible – Fallout’ får premiere 26. juli.
Læs også: Tom cruise afslører sit vildeste stunt i den kommende ’Mission Impossible’-film