For en genre, der ser sig selv som en form for ungdomskultur og samtidig er forkæmper for de undertrykte dele af samfundet, har hiphoppen alligevel i lang tid været en ret konservativ størrelse. Rappere skulle helst se ud på en særlig måde, have en speciel attitude og forholde sig tingene i forhold til spillereglerne.
Og de skulle helst også have et specifikt køn.
De seneste år har til gengæld budt på en del omvæltninger i hiphopverdenen: Det maskuline, testosteronpumpede ideal, som rappere førhen skulle leve op til, er ved at krakelere. En rapper i 2018 kan gå i stramt tøj, synge, have piercinger, lytte til emorock, have farvet hår – eller være kvinde.
Der er sket en udvikling i hiphoppens mentalitet. Og det har en række kvindelige rappere ikke været sene til at udnytte: Faktisk er en række kvindelige kunstnere netop nu i gang med at redefinere en genre, der alt for længe har ekskluderet kvindelige artister.
Her er ti kvindelige rappere, der for alvor er ved at omskrive hiphoppens regler netop nu.
1. Princess Nokia
Hvem er hun?
Hvem er Princess Nokia? Hun er rapperen, der starter slagsmål med en mand fra publikum, hvis han opfører sig sexistisk. Hun er den feministske forkæmper, der sender alle mændene ned bagest i salen, når hun spiller koncerter, så kvinderne kan komme frem. Og hun er hende, der smider brændnede varm suppe i hovedet på racister i metroen, hvis de chikanerer folk på grund af deres race. Dét er Princess Nokia. Nu er du advaret.
Hvordan skiller hun sig ud?
Udover at New York-rapperen, som beskrevet foroven, giver meget få fucks for racister og sexister, er hendes musik også en stærk blanding af klassisk newyorker-rap og moderne tendenser. De tidlige hits ’Tomboy’ og ’Kitana’ skabte en klubbet lyd, der også lød lidt som de mest weird Neptunes-produktioner, tilsat en hektisk, opildnende vokal.
Nyere ting som ’Brujas’ dyrker til gengæld en religiøs mysticisme. Men generelt er det forankret i lyriske evner og den slags hårde flows, der vist kun findes hos New York-rappere.
Start her:
Spil ’Tomboy’ højt. Spil ’Kitana’ endnu højere. Spil derefter ’Brujas’ lidt lavere, så du ikke får hjertestop. Derefter kan du kaste dig ud i resten af debutalbummet ’1992’ fra sidste år, der er en videreudviklet udgave af et mixtape fra 2016.
2. Cupcakke
Hvem er hun?
Cupcakke er en 20-årig rapper fra Chicago, der faktisk har gået i skole med byens unge kultstjerne Chief Keef. Men hvor Keef var en pioner inden for den voldsomme drill-genre, der beskrev voldsepidemien, der hærgede byen, er Elizabeth Eden Harris, som hun hedder, primært blevet kendt for eksplicit seksuelle sange.
Hendes første internethits hed ’Deepthroat’ og ’Vagina’, og hendes debut-mixtape hed ’Cum Cake’ – det burde give et indtryk af lige præcis, hvor udpenslet sex-rimene er hos Cupcakke. Men det er ikke kun tomme provokationer: Hendes album handler i lige så høj grad om forhold, ensomhed og endda misbrug, som på sangen ’Pedophile’.
Andre stede springer hun ud som aktivist mod homofobi (’LGBT’). Hun er en gennemført tredimensionel rapper, der udtrykker alt – selv det, som mere blufærdige folk ville mene burde blive i soveværelset.
Hvordan skiller hun sig ud?
Efter få sekunder i Cupcakkes selskab kan man godt høre, at hendes ekstremt, øh, beskrivende rapstil er ret unik. Der er denne linje fra ’Spider Man Dick’: »I’m a kangaroo the way I’m ’bout to hop on that dick / stretch this pussy out and put stretchmarks on my shit«. Eller denne fra ’Spoiled Milk Titties’: »Spread my ass out while your dick is deep up in my ass / face covered in cum, my mama thought it was a soap mask«.
Ja, det er ekstremt ucensureret sexsnak på en måde, man vist ikke har hørt før. Men dykker man lidt længere ned i Cupcakkes katalog, opdager man hurtigt, at det ikke kun er sex – faktisk behandler hun emner som forhold, kærlighed og ensomhed med samme frygtløse åbenhed, som når hun taler om sex. Intet er helligt hos Cupcakke, og hun er ikke bange for at blive anklaget for blasfemi.
Start her:
Start med de tidligere (og ekstremt seksuelle) ’Vagina’ og ’Deepthroat’, gå derefter videre til det forstyrrende ’Pedophile’, og dyk så ned i dette års nuancerede ’Ephorize’-album, der er Chicago-rapperens bedste indtil videre.
3. IAMDDB
Hvem er hun?
UK-scenen oplever en opblomstring for tiden, men indtil videre har de fleste nye hiphopartister været fra London. Indtil nu, for åbenbart er der en blomstrende scene i Manchester, hvor du blandt andet finder folk som IAMDDB, der laver musik, som hun selv kalder for ’urban jazz’. Der er stedvis hiphop, autotunet sang og behagelige melodier, men det hele er indhyllet i et tåget lydbillede, der måske kan vække associationer til det britiske vejr – men som nok mere er tænkt som sonisk akkompagnement til joints og den hostesaft, IAMDDB også tit besynger.
Hvordan skiller hun sig ud?
’Urban jazz’, som IAMDDB selv kalder det, er én måde at beskrive den her nye lyd. En anden ville være at sige, at Manchester-rapperen laver døsig sangrap, der lyder som poppede hiphopsange sunget af en person, der lige er vågnet og har taget dagens første slurk hostesaft. Eller man kan være enig med magasinet Dazed, der kalder IAMDDB og Manchester-scenen for ’neo-noir trap’. Ja, der er ingen der helt ved, hvordan det skal beskrives, men det er nok et meget godt tegn på, at IAMDDB laver noget helt originalt.
Start her:
Den stærkeste sang er ’Shade’, der er et godt eksempel på, hvor catchy IAMDDB kan være, samtidig med at det hele foregår i et meget døsigt tempo. Hun laver stærke sange, selv om hun synger som om hun knap gider. Forskellige variationer på den lyd kan du finde på balladen ’More’, den døsige, druggy ’Leaned Out’ eller på den nye single ’Conjuring’, der er triumferende og euforisk.
4. Junglepussy
Hvem er hun?
Junglepussy er tilbage! Hun har netop udgivet ’State of the Union’: En sang der annoncerer, at vi nu endelig kan forvente ny musik fra en rapper, der hylder kvinder og sig selv, bekæmper racistiske tænkemåder og på alle måder er vanvittig bad ass. Men newyorker-rapperen er ikke en prædikende moralist: Hun lyder altid som om, hun har det bedre end fantastisk, når hun smører sin selvsikre vokal over oftest soulede beats. Hvis terapi lød sådan her, ville vi alle sammen være til psykolog all day every day.
Hvordan skiller hun sig ud?
Deprimeret? Lavt selvværd? Pissesur på en ekskæreste, der er fucking nederen? Bare rolig, Junglepussy er her for at få dig til at elske dig selv igen.
»I just want to be me / lotion my titties and lotion my feet«, rapper hun på ’Me’, mens hun konstaterer, at »loving yourself is a full time job« på ’Bling Bling’. Mænd bliver dumpet til højre og venstre, hvis de ikke kan opføre sig (det kan de sjældent), mens Junglepussy tager, hvad hun fortjener.
Det er selvsikkert, terapeutisk og tit overdrevet sjovt som denne linje fra ’Pop For You’: »I’m only here for dick from the back / a hot meal or a snack«. Samme sang slutter med en ret genial passage, hvor Junglepussy dater en person, der tager hende på date i zoologisk have – i modsætning til en anden mand, der nøjes med at købe undertøj med leopard-print.
Start her:
Kast dig ud i Junglepussys comebacksang ’State of the Union’ og gå derefter på opdagelse i hendes bagkatalog. Der er selvkærlighed på ’Me’, forholdsspekulation på ’Pop For Me’, og så er der selvfølgelig den store IDGAF-hymne ’Bling Bling’. Eller du kan kaste dig ud i konceptsangen ’Spicy103 FM’, hvor rapperen tager fiktive opkald på en fiktiv radiostation, hvor folk kan få afløb for deres forholdsfrustrationer.
5. Dreezy
Hvem er hun?
Dreezy kommer fra Chicago, der nok er den amerikanske by ud over New York, der har frembragt flest kvindelige rappere. Udover førnævnte Cupcakke har der været drill-rappere som Sasha GoHard og Katie Got Bandz, der lavede ligeså voldsomt overvældende musik som de mere kendte kollegaer som Chief Keef og Lil Durk.
Dreezys første lokale gennembrud var sangen ‘Zero’, som hun netop lavede sammen med Sasha GoHard og Katie Got Bandz, men siden har hun bevæget sig over i trap-verdenen, hvor hun sidste år hittede med ‘Body’ og ‘We Gon Ride’ sammen med henholdsvis Jeremih og Gucci Mane.
Hvordan skiller hun sig ud?
Atlantas trap-scene ligner den sidste mandsdominerede bastion i hiphopverdenen. Her regerer stripklubkongerne Future, Young Thug og Migos. Mænd rapper, kvinder stripper – sådan kan det i hvert fald se ud. Derfor er det vigtigt, at der er rappere som Dreezy, der tager den lyd til sig og viser, at kvindelige rappere ikke behøver at ekskluderes fra det miljø. Senest har hun endda vist, at politisk rap sagtens kan blive til bangers med det Trump-tematiserende ‘Spar’ med 6lack og Kodak Black.
Start her:
Dreezy er inde i noget af en stime: Hendes seneste singler er den kloge og catchy politiske sang ‘Spar’, r’n’b/rap-hybriden ‘Body’ med Jeremih og trap-bangeren ‘We Gon Ride’ med Gucci Mane. Start med de tre og klik dig videre gennem Youtube.
6. Stefflon Don
Hvem er hun?
London-rapperen Stefflon Don er seneste stjerneskud på den britiske scene, der har bragt os stortalenter som J Hus, Giggs og Section Boyz de seneste år. Faktisk har hun samarbejdet med de to sidstnævnte og har endda grime-legenden Skepta med på sin seneste single. Hun ligner et godt bud på den næste stjerne fra England – især fordi hun repræsenterer en helt ny lyd på den altid innovative britiske musikscene.
Hvordan skiller hun sig ud?
Stefflon Don har jamaicanske rødder, har boet en stor del af barndommen i Holland og er i høj grad et produkt af den eklektiske britiske scene. Det kan man høre: De jamaicanske rødder er ikke til at tage fejl af, men de er filtreret gennem den britiske grime-historie og tilsat et røget pust trap-indflydelse.
Jamaicansk kultur har nok aldrig haft så stor indflydelse på global popmusik, hvor stjerner som Drake har taget øens lyde til sig. Men i London er den jamaicanske indflydelse endnu stærkere end andre steder og er også flydt ind i det populære slangsprog. Hos Stefflon Don får dén store indflydelse et musikalsk indtryk.
Start her:
’16 Shots’ er en ret uimodståelig, bombastisk dancehall-skudsalve, og faktisk er hele ‘Real Ting’-mixtapet ekstremt solidt og flersidigt. Undgå dog de seneste singler ‘Ding-A-Ling’ med Skepta og ‘Hurting Me’ med French Montana, hvor det hele bliver lidt for poleret og leflende.
7. Tommy Genesis
Hvem er hun?
Tommy Genesis er lidt som karakteren Gogo Yubari i den første ‘Kill Bill’-film. En pige, der pirrer de mandlige fantasier om en fræk skolepige, bare for at hive et samuraisværd op af rygsækken og sprætte dig op, hvis du prøver på noget.
Hun er med andre ord svær at regne ud: Selv har hun kaldt sin musik for ‘fetish rap’, men det passer kun, hvis man ikke præcis ved, hvilken fetish der beskrives. Hun startede karrieren med Awful Records-pladeselskabet, der står for alternativ Atlanta-hiphop, og har samarbejdet med label-stjernerne Abra og Father, men Tommy Genesis’ lyd trækker i mange flere forskellig retninger. Igen: Svær at regne ud.
Hvordan skiller hun sig ud?
Det ville være nemmere at sige, hvordan hun ikke skiller sig ud.
Tommy Genesis’ efterhånden kun vagt hiphopdefinerede univers er én stor labyrint, hvor hun iscenesætter en trap-banger eller popsang på en måde, hvor du tror, at du er på velkendt territorium – blot for at hive tæppet væk under dig og efterlade dig i en helt ny situation. Det er tydeligt, at Vancoucer-kunstneren nyder at vende lytterens forventninger til sangen på hovedet. På en måde er selve kernen af hendes musik den her destabiliserende effekt.
Start her:
Sidste års ‘Tommy’ er en perfekt, punket banger: Sirener, tunge trommer og en totalt følelsesforladt Tommy Genesis, der snurrer dig om sin lillefinger. ‘Lucky’ er til gengæld en weird, stille reggae-inspireret popsang, hvor hun blandt andet nynner »look at my face / only thing more pretty is my pussy«. Ærligt talt kunne du trykke play på en hvilken som helst Tommy Genesis-sang: Lad hende overraske dig.
8. Chynna Rogers
Hvem er hun?
Chynna Rogers har været model, narkoafhængig og rapper, men alt tyder på, at det er den sidstnævnte af de tre ting, der kommer til at definere hende fra nu af.
Hun er vokset op i Philadelphia, men kom hyppigt i New York, efter at hun som kun 14-årig fik en kontrakt med modelbureauet Ford. Her kom hun i kontakt med legendariske ASAP Yams, der stod for den kunstneriske vision bag ASAP Mob, som fik hende til at fokusere på at blive rapper. Efter en modelkarriere og længere narkomisbrug er hun nu endelig klar til at føre dén plan ud i livet.
Hvordan skiller hun sig ud?
Hiphopscenen flyder ikke ligefrem over med ærlige, autentiske fortællinger om narkomisbrug – og da slet ikke fra kvindelige rappere. Så ud over, at Chynna er en stærk rapper med en virkelig smooth vokal og stærk, ASAP-inspireret stil, har hun også et unikt perspektiv, som hun har udforsket på blandt andet ’Ninety’ – en ep, der er opkaldt efter dagen, hvor Chynna havde været clean i 90 dage.
Start her:
Tjek den stærke nye single ’Practice’ (hvor rapperen blandt andet beder dig om at »suck my dick«), og udfrosk så de tidlige sange ’Glen Coco’, ’The Conversation’ og ’Selfie’, der alle har ekstremt flotte (og meget forskellige) musikvideoer. Man kan godt se, at Chynna har samme stilbevidste tilgang til sin æstetik som ASAP Rocky og co. – som hun i øvrigt optræder jævnligt sammen med. Dyk derefter dybere ned i de seneste to ep’er ’music 2 die 2’ og ’Ninety’.
9. Bbymutha
Hvem er hun?
Rappernavne kan betyde hvad som helst nu til dags, men Bbymutha er virkelig det, hendes navn siger. Den 28-årige rapper er nemlig mor til to sæt tvillinger. Jep: To gange to.
Det har dog ikke stoppet hendes rapkarriere, der netop er ved at tage fart takket være Bbymuthas dovne, karismatiske sydstats-flow, der afslører at hun er fra Tennessee. Det lyder lidt som forløberne Trina eller Khia: Selvsikkert og meget, meget ustresset. Men hvad har hun også at være stresset over? Bare fordi hun jonglerer et dobbelt sæt tvillinger med en rapperkarriere.
Hvordan skiller hun sig ud?
Bbymuthas karriere er nærmest er et forsøg på at fjerne stigmaerne omkring enlige mødre på egen hånd. For hendes børn er både med i musikken, hvor hendes catchphrase bliver sagt af en af døtrene, og optræder også i musikvideoerne – som for eksempel i ’Rules’. Samtidig handler det hele ikke om vuggestuer og babymad: Der er masser af sex, konflikter og, ja, liv. Man skulle næsten tro, at en kvinde med børn har et liv ligesom alle andre..!?
Start her:
’Glow Kit’-ep’en med de stærke singler ’Rules’ og ’Roses’ er en rejse gennem et fucked forholds stadier: Sex, illoyalitet, hævn. Det er også en slags sejrrig historie: Tjek bare hvordan reglerne på ’Rules’ får Dua Lipas ’New Rules’ til at lyde som børnehavesnak.
10. Rapsody
Hvem er hun?
Koncertaktuelle Rapsody er ikke en ny rapper, men det er noget nyt, at hun pludselig får opmærksomhed udover undergrundens kenderkredse. New York-rapperen dyrker de klassiske hiphopdyder og har gennem næsten ti år som rapper perfektioneret sine evner under undergrunds-stjerneproduceren 9th Wonders mentorskab. Sidste år udgav fik hun endelig anerkendelse på et højere niveau, da hun udgav ’Laila’s Wisdom’, der gæstedes af Kendrick Lamar, blev udgivet på Jay-Zs Roc Nation-label – og endte med at blive nomineret til en Grammy.
Hvordan skiller hun sig ud?
Der er nogle, der bryder normerne ved at sparke døren ind eller ved at gå på gaden og råbe op. Sådan er Rapsody ikke.
Hun har i det skjulte knoklet for at få anerkendelse for sin lyriske og poetiske hiphop og endelig opnået det med sidste års ’Laila’s Wisdom’. Hun kaldte det selv for et album til unge kvinder, da vi interviewede hende: Hun vil vise dem, at hun ser dem og sætter pris på dem. Det banebrydende ved Rapsody er altså ikke, at hun har været den mest højtråbende – men at en kvindelig undergrundsrapper med stærke tekster og opbyggende budskaber nu rent faktisk bliver hørt.
Start her:
Start med sidste års Grammy-nominerede ’Laila’s Wisdom’, der som sagt gæstes af blandt andet Anderson Paak, Kendrick Lamar og Black Thought – arbejd dig baglæns gennem diskografien derfra.
Hør numre fra rapperne på listen og mange andre på vores Spotify-liste nedenfor.
Læs også: En ny bølge af kvindelige rappere ændrer hiphoppens regler – men ikke fordi de er kvinder
Læs interview: Rapsody udfordrer hiphoppens kvindesyn: »Mænd kan ikke gøre de ting, vi gør«
Nyt afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast: Oplever vi en renæssance for kvindelige rappere?