Den unge hypede rapper Comethazine kommer til Danmark

Den unge hypede rapper Comethazine kommer til Danmark
Comethazine.

Det seneste års tid er en række af tidens mest hypede, unge rappere kommet til Danmark. Lil Pump, 6ix9ine og Juice WRLD har alle spillet deres første koncert på dansk jord.

Nu får vi endnu en af de unge, rowdy rappere på besøg: Den 10. april gæster Comethazine Store Vega.

St. Louis-rapperen er nok det, man sidste år havde kaldt en Soundcloud-rapper. Han laver minimalistisk, intens festmusik, og har en stort internetfanskare og et par musikvideoer hos den toneangivende Youtube-kanal Lyrical Lemonade, der hitter stort for tiden.

Singlerne ‘Walk’ og Bands’ har begge simret solidt det seneste halve års tid og har over 20 millioner views hver. Førstnævnte lyder pænt meget som XXXTentacions ‘Look At Me!’ – det er det voldsomme, punkede univers, Comethazine bevæger sig i.

Men derudover er rapperen faktisk ikke helt den klassiske unge Soundcloud-succeshistorie. Han har nemlig udgivet musik i årevis, og endda (ifølge et interview med magasinet XXL) engang rappet i et Joey Badass-inspireret oldschool-flow.

Senest er han dog helt klart mest kendt for rowdy, tung Soundcloud-inspireret hiphop. Så mon ikke det her bliver endnu et kapitel i historien om hiphoppens generation moshpit?

Comethazine (US)
10. april
Store Vega
Billetpris: 280 kr.

Læs også: Hvordan Soundcloud-rappen brændte ud kun et år efter gennembruddet

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af