KOMMENTAR. Hiphopkoncerter plejede at have et rimelig fast manuskript. Et hættetrøjeklædt publikum stod med den ene arm vuggende i vejret, mens rapperen på scenen spyttede rim, ofte med hjælp af en backup-rapper. Nogle gange blev der tændt op for joints. Det var sådan set det.
Sådan er det ikke mere. En ny generation af rappere og fans har overtaget hiphopscenen og samtidig vendt hiphoppens typiske liveoplevelse fuldstændig på hovedet.
Hvis du tager til en hiphopkoncert i dag, går der sjældent mange minutter, før du pludselig suges ind i en moshpit – som en stjerne, der bliver suget ind i et sort hul. Eller du bliver med ét totalt gennemblødt, fordi rapperen på scenen fyrer indholdet af utallige vandflasker ud over salen – hvis det altså ikke er kunstneren selv (eller en af mange hypemen), der tager turen hinsides scenekanten for at styrte ned i publikum.
Hvad fanden er der lige sket, tænker alle de gode gamle old heads nok. Det ene sekund står man med hiphoparmen i vejret til Nas, Mos Def eller Gang Starr. Alt er, som det plejer. Men så, pludselig, er hele den velkendte verden suget væk i en strøm af moshpits, stagedives og ukontrolleret kaos.
I stedet for klassiske rappere ser vi nu udsolgte koncerter med læderklædte emorappere som Juice WRLD, regnbuefarvede punk-rappere som 6ix9ine og excentriske rockrap-artister som Ski Mask the Slump God. Hvornår i alverden startede alt det?
Det er selvfølgelig svært at pege på ét præcist sted. Men det er nok svært at komme uden om Odd Future.
Tyler, The Creator sparker hiphoppen ind i fremtiden
Det uregerlige kollektiv af rappere, producere, skatere, kunstnere og hangarounds gæstede i 2011 Roskilde Festival til en af de mest skelsættende hiphopkoncerter på dansk jord. Det store kollektiv bragte punket karisma og autoritetsfjendtlig skater-attitude ind i hiphopppen, hvilket resulterede i en festivalkoncert, der var startskuddet for dén slags rowdy shows, vi ser så mange af i dag.
Man kan næsten pege på ét specifikt øjeblik: Da koncerten sluttede med ’Radicals’. Odd Future-lederen Tyler, The Creator havde vist brækket foden under en usædvanlig vild koncert tidligere på turnéen, men til sidst rejste han sig alligvel op fra kørestolen, han havde optrådt fra, og stagedivede ud i det gigantiske publikum, der pakkede stepperne langt udenfor teltet, der ’kun’ kunne huse 6.000 mennesker.
Tyler hoppede ud af kørestolen og direkte ind i fremtiden. At Roskilde Festival slukkede for strømmen og dermed afbrød koncerten, gjorde kun myten om Odd Future større. »Det totale anarki«, lød overskriften på Soundvenues anmeldelse dengang. Odd Future-rapperne blev kaldt »kongerne af kaos«.
Siden spredte Odd Futures anarkistiske attitude og rowdy liveshows sig til andre dele af hiphoppen. ASAP Rocky og hans ASAP Mob havde en lignende energi, og det var også til ASAP Rockys soloshow i Falconer Salen, at moshpits for alvor begyndte at fylde meget til hiphopkoncerter i Danmark. »Moshpits, til en hiphop-koncert!«, udbrød jeg selv dengang helt overrasket i min anmeldelse af showet.
ASAP Mob og Odd Future var en del af en større ungdomsbevægelse i starten af 10’erne, der også talte folk som Joey Badass, Danny Brown, Flatbush Zombies og mange flere. Det taler jeg blandt andet med bookeren John Madsen om i det nye afsnit af Standard – Soundvenues hiphop-podcast, hvor jeg er vært.
»De var bannerførere for en helt ny bølge af hiphop med rowdy koncerter og en ny mentalitet« fortæller John Madsen. »Man følte, man var del af en større bevægelse. De har sat gang i rigtig meget, som folk som 6ix9ine arbejder videre med nu«.
For jo, ASAP Mob og Odd Future rykkede tingene i en ny retning. Men det er først med det seneste års bølge af helt ung hiphop, at dén udvikling for alvor er fuldbyrdet i form af hiphoppens nye superstjerner som Juice WRLD, 6ix9ine, Lil Pump og Ski Mask the Slump God samt Lil Peep og XXXTentacion, der begge er døde unge i løbet af det seneste år.
Velkommen til Generation Moshpit
De nye rappere har nemlig til fulde inkorporeret den punkæstetik og fandenivoldske attitude, som Odd Future begyndte at introducere. Og det har de så krydret med moshpits og andre teknikker, de har stjålet fra rockverdenen.
»Moshpits begyndte at dukke op i 80’ernes punkmiljøer, hvor det var en måde for publikum at udtrykke bandenes energi. Det tror jeg, man kan se spejle sig i hiphoppen lige nu«, forklarer John Madsen, der har booket en lang række unge rappere som Lillebittebock, Emil Stabil og Unge Ferrari, men også har en baggrund i rockmiljøet. »De har taget hardcore-elementer og -virkemidler over i en hiphopkontekst«.
De virkemidler har gjort, at dynamikken til en hiphopkoncert har ændret sig fuldstændig. Det er ikke længere den statiske opstilling, hvor rapperen optræder, og publikum giver monotont bifald i form af en løftet arm.
I stedet interagerer artisterne og publikum på en ekstremt intens måde. Energien spilder frem og tilbage mellem moshende publikum og stagedivende rapper. Dén vekselvirkning af energi er blevet det centrale punkt for de her hiphopkoncerter.
Netop den dynamik har jeg også talt med den danske rapper K-phax om. »Publikums reaktion er næsten hele koncerten«, mener han og forklarer, at Juice WRLD’s koncert på et tidspunkt havde mistet en del momentum, netop fordi publikum ikke altid magtede deres rolle som energiforstærker.
Det forhold rykker totalt ved publikums rolle. For i 2018 er man ikke længere kun koncerttilskuer – man er deltager. De unge mennesker, der er til de her koncerter, er involverde i selve oplevelsen. Moshpitten ophæver mig/dem-opdelingen i publikum, og det samme gør stagedivet for opdelingen mellem publikum og artist. De adskilte aspekter af koncerten bliver en helhed.
»Det er som om, alle kids’ene tager artisterne til sig og er en del af deres udvidede crew«, siger John Madsen. »Før i tiden kom mange bare for at se koncerten og være lidt med. Men nu er hele crowden dedikerede på en helt anden måde. De føler alle, at de er del af et movement«. K-phax har lidt samme pointe: »Mine lyttere er mere venner end fans«, fortæller han, og »når Juice WRLD spiller, føles det som om, det er en ven, der står på scenen«.
Kritikeren i moshpitten
Hele den tilgang virker ret all in-agtig. Enten giver man alt, er med i bevægelsen, forguder artisten og omfavner oplevelsen. Man lader moshpitten suge sig ind. Eller man står udenfor.
Det gør det også svært at være kritiker. For hvordan vurderer man en koncert, der langt mere handler om energi og fælleskabsfølelse end klassiske koncertværdier? Skal de vurderes ud fra helt nye parametre, hvor vi ikke forventer en klar vokal, et langt sæt og en poleret performance?
Både ja og nej, svarer K-phax og John Madsen. Rapperen understreger, at han bruger lang tid på sine liveshows, mens bookeren mener, at tiden vil »skille fårene fra bukkene«. Med andre ord: I længden er rappere nødt til at have et stærkt liveshow – de kan ikke bare overleve på ren energi.
Mange af de her rappere er teenagere, og med tiden vil de bedste af dem nok lære at forene den punkede energi, deres shows har lige nu, med et lag af professionalisme, der gør, at energien ikke sker på bekostning af lyden.
Ligesom det i øvrigt er sket med Tyler, The Creator og ASAP Rocky, der begge har fulgt deres tidlige kaosshows op med mere polerede danske koncerter senere i karrieren.
Alligevel kan jeg ikke lade være med at tænke, at det er det her, lige nu, der er det spændende. Ikke tiden om et par år, når alle de unge punkrappere er blevet mere polerede. For lige nu er der ingen kontrol over koncerterne, og det er jo netop den uforudsigelighed, der gør det her øjeblik så specielt.
Hiphoppen har fået nogle nye »konger af kaos«, og selv om kvaliteten af deres liveshows er stærkt svingende, er det svært ikke at blive revet med af den rene og skære energi, der lige nu er på hiphopscenen.
»De har overtaget rollen fra rockbands i gamle dage og boybands i 90’erne«, siger John Madsen. »Lige nu kan de bære det hele. De føles larger than life, og de kan finde ud af at tale til deres crowd«.
Med andre ord har de unge rappere lige nu et generationsøjeblik, hvor de føler sig uovervindelige. Og de er bedre til at inkludere deres publikum i dén følelse, end hiphop nogensinde har været før. Det i sig selv er en fantastisk ting og et soleklart tegn på, at hiphoppens tid som fandenivoldsk ungdomsbevægelse er langt fra ovre.
Læs også: De 10 bud: K-phax’ guide til de unge, rowdy hiphopkoncerter
Lyt til podcast: Koncert-special i Standard Ekstra: Hvornår blev hiphopshows så punk?