»To kæder. En fra min søn (Adonis, red.) og en, som en fan gav mig. Priceless. Det ved I allerede«.
Sådan runder Drake sin og resten af OVO-holdets deltagelse i Youtube-fænomenet ‘How Much Is Your Outfit’ af – og det er til gengæld det eneste i hans ekstravagante outfit, som ikke er stjernedyrt. Prissedlen på hans samlede look runder nemlig næsten én million dollars, især takket være hans Richard Mille RM69-ur, der eftersigende koster 750.000 dollars.
»Jeg er på vej i byen, så jeg er ordentligt klædt på«, siger Drake, inden han gennemgår sit outfit.
Nedenfor kan du se den fulde prisliste:
Speciallavet Brioni-jakke: $11.000
Tom Ford-rullekrave: $2.000
Tom Ford-bukser: $1.000
Tom Ford-sko: $15.000
Speciallavet diamanthalskæde: $200.000
Richard Mille RM69-ur: $750.000
Totalt: $979.000
Drakes producer Noah ‘40’ Shebib viser også sit outfit frem for The Unknown Vlog, der sidste år var forbi København og Aarhus og lavede en af sine City Battles.