Jesus’ bowling-game topper i fyrig teaser til Lebowski-spinoff’en ’The Jesus Rolls’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Skulle du af en eller anden årsag være i tvivl, kan vi fortælle dig, at Jesus er på toppen af sit bowling-game. Big time.

John Turturro udødeliggjorde den bowling- og dame-entusiastiske (i dén rækkefølge) Jesus Quintana i Coen-kultklassikeren ’The Big Lebowski’ i 1998, der nu er klar til at afføde spinoff-filmen ’The Jesus Rolls’. Filmen er skrevet og instrueret af Turturro selv, der naturligvis også er tilbage i hovedrollen.

‘The Jesus Rolls’, der får amerikansk premiere den 6. marts, har fået en ny fyrig lille teaser, hvor Turturros ikoniske casanova sætter bowlingbanen i flammer med sine mad skills. Teaseren følger op den gennemført gale, italiensk-synkroniserede trailer, der landede i efteråret.

Turturro tager i filmen på kriminaliserede eventyr med Bobby Cannavale (’Boardwalk Empire’) og Audrey Tautou (’Amélie’). Rollelisten prydes endvidere af navne som Susan Sarandon, Christopher Walken og Jon Hamm.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af