‘Skyrim’ relanceres til PlayStation 5 senere i år

‘Skyrim’ relanceres til PlayStation 5 senere i år
'The Elder Scrolls V: Skyrim'. (Foto: Bethesda Softworks)

Den 11. november er det præcis ti år siden, at ‘The Elder Scrolls V: Skyrim’ udkom første gang.

Det bliver fejret med en jubilæumsudgave af spillet, der udkommer til PC, Xbox og PlayStation. Det har Bethesda afsløret i et blogindlæg.

‘The Elder Scrolls V: Skyrim Anniversary Edition’, som den nye udgave meget passende hedder, inkluderer nyt indhold til spillet, heriblandt muligheden for at fiske og andre, tidligere udvidelser.

Derudover er der tale om en moderniseret udgave af spillet, som udnytter de tekniske muligheder på helt nye konsoller som Xbox Series X/S og PlayStation 5.

Ejer du allerede ‘The Elder Scrolls V: Skyrim Special Edition’ – altså en tidligere speciel udgave af spillet (ja, det er efterhånden svært at finde rundt i) – bliver denne automatisk opdateret på de nye konsoller uden ekstra omkostninger.

Du skal dog stadig punge ud for jubilæumsudgaven, hvis du vil have alt det ekstra indhold til selve spillet. Det er altså kun de tekniske opdateringer, du får i den gratis opdatering.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af