‘Ex Machina’-instruktørs nye gyser ser umådeligt creepy ud – se traileren til ‘Men’ med Jessie Buckley

‘Ex Machina’-instruktørs nye gyser ser umådeligt creepy ud – se traileren til ‘Men’ med Jessie Buckley
Jessie Buckley i 'Men'. (Foto: PR)

Gyserundertonerne har vist sit ansigt i sci-fi-geniet Alex Garlands tidligere film ‘Ex Machina‘ og ‘Annihilation‘, men med A24-filmen ‘Men’ lader han til at gå planken ud.

Den første fulde trailer til den stærkt imødesete film er netop landet, og den ser umådeligt creepy ud.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Oscar-nominerede Jessie Buckley (‘The Lost Daughter’) spiller en sørgende kvinde, hvis mand (Paapa Essiedu fra ‘I May Destroy You’) tilsyneladende har begået selvmord. For at finde ro fra sorgen, tager hun alene på ferie på landet i England. Men da hun når sin destination, bliver hun mødt af talrige mænd, som bebrejder hende for mandens død.

Et af de særligt effektfulde greb i filmen lader til at være, at Rory Kinnear (‘No Time to Die’) spiller noget nær samtlige af de mandlige roller. »Hvad er du?!«, råber Buckleys karakter på et tidspunkt til ham, mens dramaet hastigt eskalerer.

Alex Garland stod senest bag tv-serien ‘Devs’. Han er allerede i gang med arbejdet på sin næste film, den episke actionfilm ‘Civil War’ med Kirsten Dunst i hovedrollen.

‘Men’ er sat til dansk premiere 2. juni.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af