Med soloalbummet ’Patiently Waving’ tager Selina Gin et sikkert skridt ud af Nelson Cans skygge
2020 startede med en dårlig nyhed, da Nelson Can umiddelbart inden udgivelsen af deres andet album, ’So Long Desire’, annoncerede, at de ville gå hver til sit efter knap et årti sammen Trioen høstede succes undervejs, men endte også med at miste sig selv.
Spørgsmålet er så, om forsanger Selina Gin har formået at genfinde sig selv i løbet af de to år, der er gået siden?
Og svaret er et klart, rungende ja!
Undervejs på hendes halvtimelange solodebut, ’Patiently Waving’, sker der flere tempo- og genreskift, men Selina Gins stærke, alsidige vokal og tematisk fokuserede sangskriveri er en tydelig rød tråd.
Det bevæger sig relativt problemfrit fra den roadtrip-venlige indiepop på ’’Cause We Had It All’ til den nøgne ’You Fools’, hvor hun med følsomt bævende stemme, akkompagneret af svævende, fortryllende blæsere gentagne gange udbryder »she’s a damsel in distress«.
Denne linje resonerer gennem hele albummet, hvor historien om et parforhold defineret af de to parters emotionelle og sociale afhængighed af hinanden fungerer som tematisk bindeled.
»I’ve been locked away in my tower for a decade, I walked all the way up for you, but darling I miss you now, won’t you climb up?«, spørger hun bedende på den simultant minimalistiske og storladne ‘Weighing Me Down’.
Fandenivoldskheden fra tiden i Nelson Can er stadig at spore i stemmen, men Selina Gin virker mere sårbar og indadskuende end tidligere, og hendes personlighed skinner igennem også på et nummer som ’Good Cry’, der virker til at være skrevet efter en P3-stemplet popskabelon.
Og så løfter trommerne bare pladen op på et højere niveau. De rammer med vandtæt præcision og danner et slidfast grundlag på højdepunkter som det pulserende elektropopnummer ’Multiple Reasons’ og åbneren ’Default Setting’, hvis blanding af dyb, varm bas, ulmende synths og opløftende klaverakkorder leder tankerne mod Thom Yorkes The Smile-projekt.
Men uanset hvilken tangent hun spiller på, emmer hver tone af inderlighed, og den dybt nuancerede produktion indbyder til adskillige gensyn med ’Patiently Waving’. Det er et sikkert skridt ud af Nelson Cans skygge.
Kort sagt:
Selina Gin imponerer med en inderlig solodebut, hvor den røde tråd er hendes stærke, alsidige vokal og tematisk fokuserede sangskriveri.