I to sæsoner af ‘All Exclusive’ har Casper Christensen taget dybe snakke i eksklusive omgivelser med kendte danskere, mens Mikael Bertelsen har sat scenen og hvisket ham i øret.
Nu vender Viaplay-serien tilbage i starten af december, hvor politiker Morten Messerschmidt og Thomas Blachman er gæster i de to første afsnit.
Her skal den komiske interviewduo Bertelsen og Christensen forsøge at »komme bag politikerens velformulerede facade« i mødet med Messerschmidt, mens de ved Blachmans besøg skal undersøge, hvem ‘X Factor’-dommeren »egentlig synes er størst – Casper eller Blachman«?
Første sæson af ‘All Exclusive’ mødt med mestendels negativ kritik fra anmelderne, hvilket Mikael Bertelsen adresserede i et interview med Soundvenue. Formatet er dog fortsat med seeropbakning, og Viaplay kaldte i en pressemeddelelse sæson et for en af deres »absolut, største danske seersucceser« i 2022.
Premiereafsnittet hvor Iben Hjejle var på besøg og blandt andet diskuterede sit ægteskab med Casper Christensen, blev af Soundvenues Jacob Ludvigsen kaldt »den tænkende mands reality«.
I sæson to besøgte gæster som Thomas Helmig programmet med en stærk snak om misbrug, mens Paprika Steens besøg blandt andet bragte en syret coke-anekdote om Robert Pattinson fra Casper Christensen med sig.
‘All Exclusive’ sæson tre får premiere 3. december på Viaplay.