Kvinden bag kultserien ’Girls’ og for nylig det kritikerroste generationsportræt ’Too Much’ er i fuld gang med at producere endnu en komedieserie til Netflix.
’Sex Act’ følger en intimkoordinator, hvis job det er at overvære optagelser af sexscener og sikre ordentlige forhold og overholdte grænser. Men i serien har intimkoordinatoren endnu sit eget første kys til gode, hvilket resulterer i tonsvis af både komiske og akavede situationer.
Ifølge Deadline er ’American Horror Story’-stjernen Sarah Paulson i tale som hovedrollen, mens Jeremy O. Harris (’Euphoria’, ’Zola’) skal co-producere.
Seriens manuskript skrevet af Raffi Donatich, hvis debutfilm ’Poetic License’ netop har vakt stor opmærksomhed ved premieren på Toronto International Film Festival og har ‘Euphoria’-stjernen Maude Apatow i instruktørstolen.
Udover ‘Too Much’ har Dunham denne sommer optaget sin næste Netflix-romcom ‘Good Sex’. Her spiller Natalie Portman en parterapeut i New York City, der efter et årelangt mislykket forhold dypper tæerne i byens datingmarked.
Premieredatoerne for ‘Sex Act’ og ‘Good Sex’ er endnu uvisse.
