‘Longlegs’-opfølger på vej – Nicolas Cage om bord

‘Longlegs’-opfølger på vej – Nicolas Cage om bord
'Longlegs'. (Foto: Neon)

‘Longlegs’ blev – ikke mindst takket være en suveræn marketingkampagne – en af de største gysersucceser i nyere tid.

Og det kalder selvfølgelig på mere.

Nu skriver The Hollywood Reporter, at instruktør Osgood Perkins arbejder på en opfølger til seriemorderfilmen om den synske FBI-agent Lee Harker, der kommer på sporet af den mystiske morder Longlegs, spillet af Nicolas Cage.

Det vides ikke, hvad den kommende film kommer til at handle om, men den beskrives ikke som en direkte sequel, snarere som en ny film »i ‘Longlegs’-universet«.

Klart står det dog, at Nicolas Cage vender tilbage på rollelisten, og man kan jo forestille sig, at der er tale om en origin story, der fortæller, hvad der gik forud for den oprindelige film. Men intet er sikkert!

‘Longlegs’ tjente 128 millioner dollars og havde kun kostet 10 millioner dollars at lave. Soundvenues anmelder David Madsen kvitterede med seks stjerner og skrev:

»’Longlegs’ handler ikke blot om det onde, som får mennesker til at dræbe. Filmen føles slet og ret ond i sin grundvold. Som et hengemt vhs-bånd, der advarer om ens snarlige død. Og som du ikke kan kigge væk fra«.

Andre var mindre begejstrede for Nicolas Cages præstation

Det vides endnu ikke, hvorfor opfølgeren rammer biograferne.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af