Keanu Reeves vender tilbage som ’John Wick’

Keanu Reeves vender tilbage som ’John Wick’

Mod alle odds var ’John Wick’ en af sidste års mest effektive actionfilm, en temmelig outreret drøm for drengerøve med en karakteristisk stone-faced Keanu Reeves som hævngerrig lejemorder. Filmen var så konsekvent i sit overdrev, at selv de mest vanvittige påfund blev slugt råt: Selvfølgelig var der et hotel kun for lejemordere!

Til Movies.com afslører instruktørduoen Chad Stahelski og David Leitch, at en sequel til actionhittet nu er i støbeskeen. Instruktørerne afslører, at de er i færd med at udvikle historien til den nye film, og at projektet står og falder med, om de er i stand til at udvikle karakteren John Wick på interessant vis. For som de siger, skal de nok sørge for at skrue et ekstra nøk op for tegneserievolden.

Keanu Reeves har selv tilkendegivet sin interesse i at vende tilbage i titelrollen, så det ser unægtelig ud til, at der er flere skudsalver i vente fra ’John Wick’.

Læs også: Soundvenue Filmcast – Har en syg høne lagt ‘Mænd og høns’? Lever ‘Better Call Saul’ op til ‘Breaking Bad’?

Læs også:Det skal du streame i februar

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af