‘Mommy-instruktør’ Xavier Dolan er tilbage med ‘It’s Only the End of the World’ – se de første klip

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Den blot 27-årige canadiske instruktør er tilbage på Cannes-festivalen, hvor han for to år siden nød stor succes med ‘Mommy’ (som fik seks stjerner af vores anmelder), der vandt juryens pris og modtog en 13 minutter lang stående ovation.

Kun to dage før årets festival åbner, har vi nu fået de to første klip fra Dolans nye film, ‘It’s Only the End of the World’, der ligeledes deltager i hovedkonkurrencen. Som vi kan se i klippet ovenover, har Dolans stjernestatus nu gjort ham i stand til at caste de ypperste franske skuespillere i form af Vincent Cassel, Marion Cotillard, Léa Seydoux og Gaspar Ulliel.

‘It’s Only the End of the World’ handler om Louis, en uhelbredeligt syg forfatter, der vender hjem efter 12 års fravær for at meddele sin forestående død til sin familie. En reunion fyldt med tvivl og spændinger opstår.

Filmen får canadisk biografpremiere til september, mens det endnu er uklart, hvornår den rammer de danske biografer.

‘It’s Only the End of the World’ er den unge Dolans sjette spillefilm. Til efteråret begynder instruktøren optagelserne på sin første engelsksprogede film, ‘The Life and Death of John F. Donovan’ med blandt andre Jessica Chastain og Natalie Portman på rollelisten.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af