Her er årets værste, nye tv-serier ifølge de internationale anmeldere

Her er årets værste, nye tv-serier ifølge de internationale anmeldere
'Insatiable'.

Det internationale website Metacritic, der samler internationale anmeldelser af film og tv-serier og uddeler en anmelder score fra 1 til 100, er godt i gang med at gøre status over 2018. Fornyligt udgav hjemmesiden listen over årets værst anmeldte film, der har fået amerikansk biografpremiere, og nu er turen kommet til årets nye tv-serier.

Hvor årets værste film – dokudramaet ‘Death of a Nation’ – satte bundrekord på Metacritic, ser det generelt bedre ud for tv-serierne. Otte af de 10 dårligst anmeldte serier har en Metascore på over 40, hvilket er ensbetydende med blandede eller rimelige anmeldelser. Her finder man blandt andet serie-rebootet af kult-klassikeren ‘Heathers’ såvel som ‘Six Feet Under’-skaberens nye serie ‘Here and Now‘ og ‘The Purge’-tv-serien.

Netflix
scorer bundplaceringen med den kontroversielle high school-komedie ‘Insatiable’, der har fået en udtalt negativ modtagelse med en Metascore på 25. Flere hundredtusind protesterede mod serien, allerede inden den fik premiere, og anklagede den for fat-shaming. Selve præmissen lyder, at den overvægtige  high school-pige Patty, der bliver mobbet for at være overvægtige, tager på en ufrivillig slankekur efter en ulykke. Og da hun først bliver tynd, sætter hun ud på en hævnmission mod sine mobbere.

Anmelderne er tilsyneladende enige med seriens modstandere. Netflix har dog valgt at overdøve sine kritikere. Streamingtjenesten afslørede tidligere på året, at serien var blandt tjenestens mest bingede – og så er den allerede blevet fornyet med sæson to.

Se den fulde liste her:
1. ‘Insatiable’ (Metascore: 25)
2. ‘The Hunt for the Trump Tapes With Tom Arnold’ (Metascore: 35)
3. ‘Heathers’ (Metascore: 40)
4. ‘Our Cartoon President’ (Metascore: 42)
5. ‘Reverie’ (Metascore: 42)
6. ‘The Cool Kids’ (Metascore: 42)
7. ‘LA to Vegas’ (Metascore: 43)
8. ‘The Purge’ (Metascore: 44)
9. ‘Hard Sun’ (Metascore: 46)
10. ‘Here and Now’ (Metascore: 46)

Læs også: Årets 15 værste film ifølge de internationale anmeldere

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af