’The Purge’: Seriespinoff af horrorhit er skuffende u-uhyggeligt
Forskellen mellem virkelighedens dystopiske samtid og fremtid og fiktionens ditto kan i disse betændte tider synes som en hårfin grænse. Trumps heksekeddel af et vanvids-Amerika splitter ikke kun Guds eget land, men kaster massive ekkoer ind over resten af verden.
Som så ofte før svarer kunsten igen, og i den senere tid har vi også været vidne til serieformatets implictte fortolkning og apokalyptiske analyser med særligt den eminent frygtindgydende ’The Handmaid’s Tale’ i spidsen.
Det er svært ikke at læse serieversionen af ’The Purge’ ind i samme bølge. Er man ikke bekendt med præmissen fra filmene, handler det kort og godt om, at én dag om året i ophæves enhver form for lov og orden i 12 timer. Mord og anden bestialitet er med andre ord lovligt uden nogen form for straf. Efter et kollaps i den finansielle sektor og medfølgende socialt oprør formes NFFA – New Founding Fathers of America, der vinder (eller tager) magten og indsætter et totalitært styre. Men det er nu ikke så meget det, hverken de fire film eller serien handler om. Det er mest af alt et horrorstudie i menneskets dybe dyriske side, der eskalerer, når ens indre begær får frit spil.
I første sæson af ’The Purge’ (eller i al fald de tre første afsnit, der er blevet stillet til rådighed for anmeldere) sættes fem forskellige fortælletråde op.
Vi følger den unge Penelope (Jessica Garza), hvis forældre døde under den første Purge – eller udrensning, som vel er et delvist passende ord på dansk – og som nu er del af en kult, som ofrer sig for diverse udklædte psykopater. Vi følger den unge marinesoldat Miguel (Gabriel Chavarria) – Penelopes bror – som leder efter hende. Vi følger forretningskvinden Jane (Amanda Warren), som kæmper for forfremmelse mod en sexistisk chef (William Baldwin) lukket inde på Purge Night for at afslutte en aftale med en række medarbejdere.
Vi følger parret Jenna (Hannah Anderson) og Rick (Colin Woodell), der deltager i en luksuriøs fest med netop NFFA for at foreslå et forretningssamarbejde, men som samtidig bøvler med moralske skrupler. Og endelig en maskeret mand, Joe (Lee Tergesen), i en art hjemmelavet Jason/Michael Myers-maske, der kører rundt og dræber dem, som er i færd med at dræbe andre. Det er jo en fin måde både at slukke sit dræberinstinkt og tjene i retfærdighedens navn.
Udover naturligvis Miguels søgen efter søsteren har disse tråde intet med hinanden at gøre, og de væves aldrig sammen til et sammenhængende tæppe, som man hiver op for øjnene, når uhyggen trænger sig på. Faktisk trænger uhyggen sig aldrig på. Scenerne er ofte for korte til, at man gider indleve sig, men mere afgørende er det, at ’The Purge’ ikke rigtigt ved, hvad den vil.
Præmissen er jo faktisk virkelig interessant. For i en verden, hvor mordere må myrde, og ofre tager hævn i en anerkendelse af, at retssystemet ikke fungerer, har serien et rigtigt spændende fundament. Der ligger et stort potentiale, som forbliver glemt et eller andet sted på tegnebrættet. Serien etablerer ikke noget univers, men blot små rum, som så heller ikke er klaustrofobiske nok til at skabe ubehag eller andet godt.
Det står klart, at serien gerne vil bruge horror som social kommentar til vores samtid. Vi får flere gange at vide, at Miguel er marinesoldat, og vi bliver mødt af uelegante sætninger som »America is The Purge« og »The urge to purge«. Den lumre chef, der ikke vil forfremme sin kvindelige ansatte, siger »Heldigvis er jeg feminist«, men ingen af ytringerne ejer et gran af subtil intelligens.
Og når de feststemte rigmænd og -kvinder til NFFAs fejring af Purge-night får udleveret masker af kendte massemordere som Son of Sam og disciple fra Charles Manson-familien, ramler hele den vanvittige ide om udrensning langsomt sammen, mens den sidste rest af troværdighed går fløjten.
’The Purge’ drukner i sine klichéer uden at skabe skyggen af uhygge.
Kort sagt:
’The Purge’ i serieformat er en usammenhængende affære, som ikke forløser potentialet fra filmenes præmis. Serien forsøgera t være både gys og social kommentar, men falder et kedeligt sted midt imellem.
Læs også: Ren stjerneparade: Her er efterårets 16 mest ventede serier
Læs også: ’Ghoul’: Ny horrorserie på Netflix er en potent lækkerbisken