‘Here and Now’: Ny HBO-serie fra ‘Six Feet Under’-skaber handler om… alt
Fire afsnit inde i ‘Six Feet Under’- og ‘True Blood’-skaber Alan Balls nye familiedrama ‘Here and Now’ ved jeg stadig ikke, hvad serien handler om.
Tematisk kaster den sig over diversitet, racisme, politidiskrimination, tolerance, kønsidentitet, seksualitet, sexisme, religion, psykisk sygdom, mystik, selvhjælpsfilosofi og liberal depression efter valget af Trump i dagens polariserede USA. Alt sammen spændende, men også noget af en mundfuld, og med et cast på otte-ni hovedkarakterer med hver deres historie og issues, bliver seriens behandling af emnerne ufokuseret og overfladisk.
Vi følger familien Bayer-Boatwright i Portland, Oregon. Det progressive, 1960’er-liberale, selvtilfredse og politisk korrekte forældrepar Audrey (Holly Hunter) og Greg (Tim Robbins) har efter eget udsagn brugt deres liv på at forsøge at gøre verden til et bedre sted. Han er filosofiprofessor, hun er terapeut og konflikthåndteringskonsulent med speciale i empati.
De har fire børn af forskellig race: De tre ældste, der i dag er voksne, er adopteret fra henholdsvis Vietnam, Somalia og Colombia – lande »USA har totalt smadret« – mens 17-årige lillesøster Kristen (Sosie Bacon) er parrets biologiske datter. Hun klager jævnligt over at være den »kedelige« i familien, mens de ældste, Duc (Raymond Lee) og Ashley (Jerrika Hinton) brokker sig over være »reklamer for hvor progressive vores forældre var«.
Familiens – og seriens – selvhøjtidelighed og politiske korrekthed er da næsten heller ikke til at bære.
Specielt fordi serien ikke for alvor dykker ned i sine komplekse emner og tør få beskidte hænder. En potentielt interessant konflikt på Kristens skole, hvor en gruppe hvide studerende ønsker at stifte en white pride-gruppe, bliver løst af Audrey med en opfordring til empati på fem minutter.
Karaktererne føles mere som diversitetsfremmende typer end mennesker, og stort set alle karakterer er uudholdeligt usympatiske – forældrenes idealisme er blevet til selvgodhed, narcissisme og privilegieblindhed, børnene er i en afvisning af forældrenes værdier blevet kyniske og overfladiske.
Den tredje adopterede søn Ramon (Daniel Zovatto), der studerer spildesign og bliver kæreste med den søde barista Henry (Andy Bean), er den mest interessante. Han rammes af mystiske hallucinationer relateret til det numerologiske fænomen 11:11. Da hans forældre sender ham i terapi, oplever han en metafysisk forbindelse til sin persiske psykolog, Farid (Peter Macdissi), som sammen med sin familie også får sin egen plottråd om muslimsk tro og flydende køn. Begge historier er interessante, men hænger dårligt sammen med resten.
Egentlig kan jeg også godt lide hovedtemaet om det liberale par i eksistentiel krise over at se idealerne spille fallit, historien om Ducs higen efter sin fars anerkendelse og dynamikken mellem de fire søskende. Hvis bare Alan Ball havde valgt én historie i stedet for at forsøge at favne alle tænkelige identitetspolitiske emner, ville serien være en del mere vedkommende.
Heldigvis er serien tilpas underholdende og velspillet til, at det ikke føles som en straf at se videre i håb om, at Ball på et tidspunkt samler trådende.
Kort sagt:
‘Six Feet Under’-skaber Alan Ball skuffer med et ufokuseret, overfyldt og politisk korrekt familiedrama, der forsøger at favne alle tænkelige identitetspolitiske emner, men ender med at behandle dem alle overfladisk.
Anmeldt på baggrund af de første fire afsnit.