En barsk, bedstsælgende fortælling om identiske tvillingebrødre, hvis liv farves af uhyrlige tragedier. En skuespiller med et hul i hjertet og appetit på at udforske ekstremerne af sit talent. Og en træfsikker, stilistisk overlegen instruktør, hvis navn alene giver indiefilm-aficionadoer forhøjet puls.
Det er ingredienserne bag en af årets mest ventede serier, ‘I Know This Much Is True’ med Derek Cianfrance (‘Blue Valentine’, ‘The Place Beyond the Pines’) ved roret og Mark Ruffalo i den altoverskyggende, krævende dobbeltrolle som tvillingerne Thomas og Dominic, der kæmper med henholdsvis paranoid skizofreni og sorgtraumer i et arbejderklassesamfund i Connecticut.
Og netop Ruffalo har emotionelle aktier i serien udover den professionelle interesse for forfatter Wally Lambs svært uafrystelige romanforlæg:
I 2008 mistede skuespilleren nemlig sin egen, tidligere misbrugsplagede bror, Scott Ruffalo, der blev myrdet af et skud i baghovedet i Los Angeles. Forbrydelsen er aldrig blevet opklaret, om end politiet trak tråde til en hovedrig, saudiarabisk kvinde med familieforbindelser til den saudiarabiske kongefamilie.
Mark Ruffalo satte efterfølgende karrieren på hold i et par år (han takkede blandt andet nej til Noah Baumbachs ‘Greenberg’), inden rollen som Hulk i Marvels ‘Avengers’-film katapulterede ham op blandt Hollywoods største stjerner.
Med ‘I Know This Much Is True’ er Ruffalo klar til at se sin egen fortid i øjnene igennem Thomas og Dominics svære forhold. Og så har han fået større forståelse for, hvordan det er at leve med voldsomme psykiske lidelser.
Det fortæller han i vores interview, hvor stjernen i selskab med Derek Cianfrance reflekterer over familierelationer, isolation og det stærke venskab, der opstod på settet af ‘I Know This Much Is True’.
I har dedikeret ’I Know This Much Is True’ til jeres egne søskende. Hvordan kan det være?
Cianfrance: »Den her serie var virkelig et passionsprojekt. Det er jo en fortælling om familiekærlighed, og vi lavede den derfor så intimt og ærligt, som vi overhovedet kunne. Både Mark og jeg kender udmærket til familietragedier, og til at være brødre, og det blev derfor tydeligt for os begge, at serien skulle dedikeres til vores søskende, som vi elsker højt. Men som desværre ikke er med os længere«.
Hvordan føles det, at sende serien ud under et verdensomspændende lockdown?
Ruffalo: »Vi havde selvfølgelig aldrig set det her komme. Men samtidig er det jo meget passende, for vi er jo alle sammen låst inde med vores familier nu. Og jeg føler personligt, at den her situation i høj grad afslører, hvad der er vigtigst for os.
Pandemien afdækker naturligt alle de ting, og travlheden i hverdagen, der normalt holder os væk fra vores familier og dem, vi holder af. Nu efterlades vi alle med familien, hvilket også kan være udfordrende – for familier har det med at gøre én sårbar og fremhæve ens egne svagheder. Der er jo mange ting, man kan skjule fra omverdenen, men som ens familie altid kan gennemskue. Så i den forstand er hjemmet både et sikkert og et lidt usikkert sted.
Den følelse var drivkraften bag min og Dereks fascination af historien i ’I Know This Much Is True’. For mig er der i hvert fald ikke noget mere betydningsfuldt, modstridende, smertefuldt, udfordrende og belønningsrigt end de forhold, som man opbygger i sin familie. Så derfor er det et fantastisk sted at fortælle historier fra«.
Den ‘rigtige’ Hulk
Mark, du har tidligere spillet to karakterer i én som Hulk/Banner i ’Avengers’-filmene. Hvordan påvirker den slags skuespil dig?
Cianfrance: »Lad mig lige starte med at sige, at Hulk var den ultimative superhelt i min bog, da jeg var barn! Og han var på en måde den superhelt, jeg identificerede mig mest med. En dag fik jeg så pludselig lov til at møde den rigtige Hulk! Wow! Det føltes som skæbnen«.
Ruffalo: »Jeg ser faktisk også dig som Hulk! Og jeg tænker på dig, når jeg tænker på Hulk … (griner). Egentlig så føles det bare, som om jeg har det med at havne i sådan nogle projekter, hvor jeg skal spille ekstremer. Og det handler delvist om held, delvist om min egen interesse for den slags. For jeg tror også, at det er noget, som jeg et eller andet sted arbejder med selv: Altså det med at have enormt opgivende kvaliteter inden i, som man må arbejde for at acceptere.
Hulk er tegneserieversionen af dé følelser. Især gennem den rejse, som Banner og Hulk tager sammen. Men den her serie har helt klart mange af de samme problematikker, hvor lys og mørke, det bløde og det hårde, bliver sat op imod hinanden. Den sunde og den syge tvilling. Den vrede og den rolige…
Vi lever alle sammen med den form for dualitet, men i serien ser vi en virkelig destilleret version. Og det er jo spændende og svært at sige nej til at være med i«.
Mark, hvad synes du om at arbejde sammen med Derek?
Ruffalo: »Jeg har været fan af Derek siden ’Blue Valentine’. For et par år siden mødte jeg ham på Sundance-festivalen, og jeg var bare helt vild med ham. Og så fortalte han mig, at han faktisk havde tilbudt mig ’Blue Valentine’, men at jeg havde haft travlt med at lave en romantisk komedie i stedet! Det havde jeg det ret hårdt med! Men derefter gav vi hinanden et løfte om, at vi skulle arbejde sammen en dag. Og det løfte sørgede jeg for at holde (griner, red.). Så da muligheden opstod og jeg faldt over noget, som jeg tænkte kunne blive godt, tænkte jeg med det samme på Derek og hev fat i ham,
Jeg vidste, at serien skulle fremstå rå og ærlig. Og ingen andre, som jeg kender til, ville kunne fortælle historien lige så godt som Derek. Fortællingen kræver, at seeren får medfølelse med karaktererne på trods af alt det rod, de vikler sig ind i. Det vidste jeg, Derek ville lykkes med. Men jeg vidste ikke, at det ville blive så godt, som det endte med at blive. Eller at jeg ville komme til at elske både ham og at arbejde sammen med ham så meget, som jeg gjorde. Han får én til at føle sig fri og komfortabel med at spille ond, fortabt, god og smuk.
Alle de følelser giver han plads til, og det kan ses i hans film«.
Det perfekte match
Mark, du sikrede dig i sin tid rettighederne til bogen efter at have læst den, for så efterfølgende selv at kontakte Derek og HBO. Hvad var det ved historien, der talte så stærkt til dig?
Ruffalo: »Jeg tror delvist, at det var, fordi den foregik i et arbejderklassemiljø, som jeg kender til. Min far, som var italiensk immigrant, var både maler og arbejdede med bygningskonstruktion i mange år. Så jeg er selv fra en immigrantfamilie som brødrene i historien. Jeg kunne genkende familiedynamikken, som er ret intens – og også den hårde maskulinitet, vi blev opfostret med som italiensk-amerikanere.
De tematikker og tidsbilledet (1990’erne, red.) – der føles hysterisk og kynisk, og lidt frækt og ironisk – er enormt ærligt skildret i bogen. Det var det perfekte match for den type historie, jeg gerne ville fortælle. Og så appellerede den hardcore skuespiludfordring, som fulgte med, til mig! En udfordring, der krævede, at jeg splittede mig komplet i to – bogstaveligt talt«.
Den ene af brødrene i serien lider af paranoid skizofreni. Hvad lærte du af at portrættere en psykisk sygdom?
Ruffalo: »Det største, jeg har taget med, må være en bredere forståelse for, hvor svært det er at leve med en konstant strøm af negative stemmer. Og hvor svært det er at koncentrere sig og skelne imellem, hvad der er virkeligt, og hvad der ikke er. Men jeg har jo essentielt bare spillet det. Så jeg kan kun sige, at jeg tror, at jeg har fået mere forståelse for det …
Hvad jeg dog lærte var, at man godt kan leve et helt liv med skizofreni. Der er behandlinger og folk, som står klar til at hjælpe. Hvis man kan få afmystificeret sygdommen i samfundet, er det kun godt«.
Cianfrance: »Ja – i sidste ende kan vi kun gøre vores bedste for at øge opmærksomheden og forståelsen«.
’I Know This Much Is True’ kan ses på HBO Nordic.