The Mandalorian kan meget vel dukke op i kommende Star Wars-serier – i hvert fald hvis det står til manden bag masken

The Mandalorian kan meget vel dukke op i kommende Star Wars-serier – i hvert fald hvis det står til manden bag masken
Pedro Pascal i 'The Mandalorian'.

I sidste uge kunne Disney løfte sløret for en lang række af deres kommende film og serier, hvoraf mange af projekterne var ’Star Wars’-relaterede.

Disney holdt sig dog tilbage med detaljer om rollebesætningerne på de forskellige projekter, men i et interview med Comicbook.com lægger ’The Mandalorian’-stjernen Pedro Pascal ikke skjul på, at han håber at dukke op i flere af de kommende projekter.

»Jeg krydser fingre. Hvad kan man ellers gøre? Det er, som om det er noget meget større end os, og at vi alle er involveret på en fantastisk måde«, fortæller Pascal og tilføjer:

»Og så finder jeg ud af det, når det besluttes og offentliggøres«, fortæller Pascal.

Disney har allerede haft stor succes med at krydse flere af de forskellige fanfavorit-karakterer i universet, og mon ikke der er gode chancer for, at Pascal i det mindste får lov at gentage sin rolle i ’The Rangers of the New Republic’ og den titelløse Ahsoka Tano-serie, som begge er blevet betegnet som ’The Mandalorian’-spinoffs.

Ud over ’The Mandalorian’ kan Pascal (forhåbentlig snart) opleves som skurken Max Lord i Patty Jenkins’ kommende ’Wonder Woman 1984’, som indtil videre er udskudt på ubestemt tid herhjemme. Den samme Jenkins skal desuden instruere en ny ’Star Wars’-film, der forventes at få premiere i december 2023.

’The Mandalorian’ sæson 1 og 2 kan ses på Disney+.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af