’The Mandalorian’ sæson 2: Star Wars-serien bygger op til noget stort – men er det godt?
’Legbarheden’ er stadig stor i anden sæson af ’The Mandalorian’. De enkelte episodehistorier er simple actioneventyr, som er lige til at overføre til leg i haven for friske drenge og piger, for eksempel ’den hvor de skal flygte fra kæmpeedderkopper i en isgrotte’ eller ’den hvor de skal snige sig ind i fjendens borg for at dreje på et håndtag og ødelægge borgen’.
Balancen mellem de små eventyr og den store bue er stadig ramt skarpt. Man behøver ikke have en doktorgrad i George Lucas for at nyde serien, men for brilleaberne er der rigeligt med referencer og easter eggs, som peger på både Skywalker-sagaen og det udvidede univers i serier som ’Clone Wars’ og ’Rebels’.
’The Mandalorian’ viser også, hvordan den relativt nye virtual set-teknik med store LED-skærme i stedet for green screen kan give tv-serier mulighed for at være storslåede på en måde, som før oftest kun var blockbuster-film forundt. Lige som James Bond-film i gamle dage solgte sig selv ved at love exotic locales, hvor det var en kvalitet i sig selv at se billeder fra eksotiske lande, så fungerer det – måske især i denne corona-tid – som ekstra spændende at rejse fra planet til planet og se de smukke, anderledes landskaber og designs.
Min 11-årige søn hviskede forundret for sig selv »tidelava«, da han i episode 12 hørte om denne reimagining af tidevand. For selvfølgelig er der en planet derude, hvor man skal huske at parkere sin speeder, så den ikke bliver taget af tidelavaen. Jon Favreaus hold er dygtige til at udtænke udvidelserne af Star Wars-universet, så det føles originalt, men helt i tråd med, hvad der tidligere er blevet etableret.
I sæson 2 bliver der lagt op til et opgør om planeten Mandalore, som de forskellige fraktioner af hjemløse Mandalorianere vil tilbageerobre, og vi bliver præsenteret for bidder af planen for, hvad resterne af Imperiet vil med Barnet. Planen ser ud til at trække tråde til skabelsen af Den Første Orden og måske endda Snoke, altså en meget kraftigere forbindelse til den nye Star Wars-trilogi.
Jeg er ikke sikker på, at det er en god idé. Den nye trilogi har mildt sagt været en rodet affære med en kernehistorie på slingrekurs. Den første sæson af ’The Mandalorian’ udmærkede sig netop ved at være et selvstændigt eventyr, hvor man klart fornemmede, at det foregik i samme galakse, men langt væk fra Skywalker-sagaens storpolitiske familiefejder. Nu ser det ud til, at vi snart møder Boba Fett og Ahsoka Tano, og så er vi pludselig kun to Kevin Bacon-led fra Jar Jar Binks.
Kort sagt:
Kraften er stadig stærk hos galaksens umage par, mandalorianeren og Baby Yoda, men de skal passe på ikke at blive fedtet for meget ind i Skywalker-sagaens rodebutik.
Anmeldt på baggrund af de fire første afsnit af sæsonen.