Questloves Crocs løb med opmærksomheden på Oscar-showets røde løber

Questloves Crocs løb med opmærksomheden på Oscar-showets røde løber
Questlove til Oscar-showet. (Foto: Chris Pizzello-Pool/Getty Images)

The Roots-trommeslageren, der nu også er producer og filminstruktør, har et ry for at være rimelig ‘no fucks given’ på en rød løber – og de fleste andre steder i livet.

Han gør bare sin ting, often med en stor kamp i afroen. Derfor var det måske ikke overraskende, at han valgte at tage brodden af al postyret omkring den røde løber ved nattens Oscar-show.

Godt nok var hans Crocs guldfarvede, men der var alligevel noget helt afslappet og camping-agtigt over at parre det løse jakkesæt med netop det fodtøj.

Questloves gyldne Crocs. (Foto: Chris Pizzello-Pool/Getty Images)

Selvfølgelig er Crocs de senere år blevet lukket ind i modens ypperste haller med flere ture ned ad catwalken hos blandt andre Christopher Kane og Balenciaga, ligesom Post Malone har lavet Crocs af flere omgange.

Men Questloves version lander alligevel en sjovt og personligt sted midt i mellem.

Leslie Odom Jr. til Oscar-showet. (Foto: Chris Pizzello-Pool/Getty Images)

Og lad os så bare lige slå fast, at det ikke betyder, at guld til en Oscar-uddeling er en god idé generelt. Det beviste skuespilleren og sangeren Leslie Odom Jr., da han troppede op i guldjakkesæt.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af