George Clooney har efterhånden en lidt broget instruktørkarriere bag sig, fra de tidlige højdepunkter ‘Confessions of a Dangerous Mind’ og ‘Good Night and Good Luck’ til senere metervarer som ‘Suburbicon’ og ‘The Midnight Sky’.
Nu er han klar med sin nye film, ‘The Tender Bar’, der har Ben Affleck i rollen som en onkel Charlie, der normalt står bag den lokale bar, men bliver en faderfigur for en ung dreng, der lever under fattige kår med sin mor, men har en betragtelig interesse for at læse og skrive.
Filmen følger forholdet over en årrække, og i den ældre version spilles drengen af Tye Sheridan.
‘The Tender Bar’, der er baseret på en bog af William Monahan, har fået hæderlige anmeldelser i USA.
Det vides endnu ikke, om den får dansk premiere.