Daniel Craig modtager samme ærestitel som James Bond af Dronning Elizabeth

Daniel Craig modtager  samme ærestitel som James Bond af Dronning Elizabeth
Daniel Craig og Dronning Elizabeth ved OL-åbningsceremonien i 2012. (Foto: BBC / Screen Shot)

2021 var et stort år for Daniel Craig, der endelig fik lov til at tage behørig afsked med James Bond-franchisen med hans femte 007-film ‘No Time to Die’.

Og man må sige, at den britiske skuespiller også kom godt ind i det nye år.

1. januar var han inviteret til Dronning Elizabeths nytårskur, hvor han blev hædret med Sankt Mikael og Sankt Georges Orden – den samme orden, som James Bond selv får overrakt i Ian Flemings bog ‘You Only Live Twice’.

Ordenen bliver normalt givet til diplomater og andre britiske borgere, der har gjort tjeneste i udlandet, men Craig fik æren for sit arbejde inden for film og teater.

Det er den anden titel, Craig har til fælles med Bond: Ligesom 007 er Craig nemlig også blevet hædret som honorary commander in the British Royal Navy.

‘No Time to Die’ satte billetsalgsrekord herhjemme med over 1 million solgte billetter – det højeste nogensinde for en Bond-film. Filmen kan lige nu købes på streaming.

I år er Craig aktuel i Rian Johnsons ventede ‘Knives Out 2’, der forventes at få premiere på Netflix i efteråret.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af