‘Morbius’: Jared Letos vampyr er uhyggeligt anonym i blodfattig superheltefilm
Lad os starte med den gode nyhed: Som noget helt nyt og uhørt i moderne blockbusterregi er Sony og Marvels nyeste superheltefilm kun én time og tre kvarter lang. Eller, en halv Batman, som det hedder.
Man må bøje sig i støvet af taknemmelighed, på sin egen og sin blæres vegne.
Den dårlige nyhed?
Eftersom den titulære vampyrhelts mest fremtrædende superkraft synes at være en insisterende evne til at suge livsglæden ud af sit publikum, føles ’Morbius’ mestendels som en slidsom ørkenvandring med CGI så klodset som en ’Blade’-film fra årtusindeskiftet.
Få måneder efter gigantsuccesen ’Spider-Man: No Way Home’, har selvsamme studier således nu paradoksalt givet os en bundskraber til at erobrere kronen fra sidste års fade ’Eternals’ – skønt dén misere til sammenligning pludselig fremstår noget nær sprudlende.
I endnu højere grad end ’No Time to Die’ har ’Morbius’ været ramt af den ene coronaudskydelse efter den anden: Filmen blev optaget for tre år siden, og skulle oprindeligt være landet i sommeren 2020, før hele Hollywoods premierekalender blev kastet op i luften.
For de af os, der med nogen spænding har set frem til at opleve, hvad den svenske instruktør Daniel Espinosa (‘Snabba Cash’) monstro kunne få ud af method-skuespilleren Leto, har ventetiden være frustrerende. Men det er endnu mere frustrerende, at filmen, nu hvor den endelig, endelig er nået frem til store lærred, føles decideret ufærdig:
Manuskriptet er forbløffende uambitiøst, karakterudviklingen på karikaturstadiet, og scenografien besynderligt begrænset til så få, skrabede locations, at man skulle tro, at nogen havde smækket pengekassen i, før kameraholdet kunne nå at stille op.
Og hvad går det hele så ud på?
Leto spiller biokemikeren Michael Morbius, som lider af en sjælden, stærkt invaliderende blodsygdom. Morbius arbejder ihærdigt for at finde en kur til sig selv og alle andre med lignende genetiske sygdomme – som bedstevennen Milo (Matt Smith som den mest ulidelige version af Prins Phillip i ’The Crown’), der ligesom vor helt voksede op på et hjem for svagelige børn under opsyn af den godmodige læge Emil (Jared Harris).
Flagermus kan være nøglen, mener Morbius, og skaber et serum, der tilsyneladende virker på en enkelt mus. Én. Hvorfor ’kuren’ naturligvis er køreklar til menneskeforsøg.
Og så ved vi ellers godt, hvad klokken er slået, når godhjertede videnskabsfolk med de bedste intentioner sprøjter sig selv i armen med mirakelhjemmebryg:
Morbius muterer til en voldsparat vampyrflagermusemand med frådende blodtørst, men heldigvis for ham og hans forskerkollegaflirt Martine (Adria Arjona) forvandler han sig tilbage til en nu særdeles veltrænet udgave af Jared Leto, når appetitten er stillet.
Til dem derude, der gruer for, om Oscar-vinderen sætter endnu en uskøn rekord i hysterisk overspil kan jeg berolige gemytterne med, at vi i stedet trakteres til den mere eksotiske – men i sidste ende næsten lige så enerverende udgave af skuespilleren – der underspiller i en grad, at han går i et med tapetet.
Det syrede ved udadtil tidløse Leto er, at han snildt kunne have spillet rollen for 20 år siden, og det brandærgerlige for os er, at han formentlig havde været langt, langt bedre dengang, hvor motoren stadig havde mere end to, øretæveindbydende gear at skifte imellem.
Hvad hulen skete der? Efter det sidste års ditto opslidende præstationer i ’The House of Gucci’, ‘Zack Snyders Justice League’ og Apple TV+-serien ’WeCrashed’ orker man dårligt at høre svaret.
’Morbius’ bryster sig af to rulletekstscener, der vanen tro teaser for kommende team-ups og crossover-fortællinger mellem Sony og Marvels eventyr (figuren tilhører ‘Spider-Man’-universet). Ingen af dem vil give mening for de seere, der ikke er fuldt opdaterede med superkataloget, men det er der intet nyt i.
Personligt får jeg ikke just flagermus i maven ved tanken om at se mere til Leto – det skulle da udelukkende være, hvis Tom Hardys Venom kunne banke lidt humor ind i ham, men jeg tvivler. Næ, så glæder jeg mig hellere til Marvels kommende ‘Blade’-reboot med Mahershala Ali som en forhåbentlig noget mere saftigt slagkraftig blodsuger.
’Morbius’ er ikke engang så skidt, at det er sjovt. Jared Letos vampyr, den »mørkeste« af superlands antihelte, er slet og ret uhyggeligt kedelig.
Kort sagt:
Efter flere års forsinkelse er Jared Letos dystre vampyrhelt endelig klar. Klar til at lulle dig lukt i søvn i mørket.